Har din baby skævt eller fladt baghoved?
Så kan babykiropraktoren hjælpe
Oplever du:
- at din babys hoved begynder at blive skævt/asymmetrisk?
- at din babys baghoved bliver fladt?
- at din baby mangler hår på baghovedet eller den side af hovedet, hvor hun ligger mest?
- at din babys ene øre synes at være skubbet længere frem?
- at din babys pande virker til at bue fremad?
- at din babys ene øje virker større end det andet?
Så kan det være, at din baby er på vej til eller har fået skævt eller fladt baghoved.
Fladt baghoved skyldes i langt de fleste tilfælde den måde, din baby ligger på, når hun sover. (I sjældne tilfælde kan det skyldes, at kraniepladerne lukker tidligt sammen, men det vil vi eller en børnelæge kunne se ved en undersøgelse).
Vi skal derfor i første omgang have afklaret, hvad årsagen er til, at din baby kigger mere til den ene side end den anden, eller at hun foretrækker at kigge lige op i luften, når hun ligger på ryggen. I mange tilfælde skyldes det nemlig spændinger i nakkens muskler og led, og så kan kiropraktisk behandling af din baby være løsningen.
Hos Din Børnekiropraktor har vi specialiseret os i undersøgelse, vurdering og behandling af skævt og fladt baghoved. Vi kan hjælpe dig med at finde frem til, hvorfor din baby er begyndt at få skævt eller fladt baghoved, og vi har nogle særlige målemetoder, der gør os i stand til at vurdere graden af skævhed/fladhed, og hvordan den behandling, vi sætter i gang, virker.
Hvorfor får min baby skævt/fladt baghoved?
Når et spædbarn bliver født, består kraniepladerne af brusk. Det betyder, at kraniet er meget blødt, så det kan udvide sig, når hjernen vokser. Men når din baby ligger ned, stopper presset fra underlaget hovedet i at udvide sig i den retning, og derfor udvider kraniet sig ekstra meget andre steder.
Det vil sige, at hvis din baby ligger meget og kigger lige opad, vil baghovedet blive relativt fladt lige bagpå (og udvidelsen vil i stedet ske i bredden). Og hvis din baby ligger og drejer hovedet mest til den ene side, vil baghovedet blive skævt, fordi det bliver fladt på den ene side (og udvidelsen vil i stedet ske frem mod panden).
Skævt og fladt baghoved kan komme i løbet af blot få uger, netop fordi din babys kranie er så blødt i den første tid. Det er derfor vigtigt at reagere, hvis du bemærker, at din babys hovedform begynder at ændre sig.
Du kan få meget mere viden om skævt/fladt baghoved i vores blog her.
Hvordan ved jeg, om kiropraktisk behandling kan hjælpe min babys skæve/flade baghoved?
Det ved vi ikke på forhånd, men den indledende undersøgelse kan afklare, hvad årsagen til, at din baby kigger mere til den ene side end den anden, er.
Derefter kan vi rådgive dig om, hvad den bedste vej fremad er:
- Har din baby brug for kiropraktisk behandling af spændinger?
- Skal du arbejde med forskellige måder at lejre din baby på, så hun drejer hovedet i en anden retning, når hun sover?
- Har du brug for nogle af vores hjemmeøvelser, som gør det nemmere for dit barn at dreje hovedet frit til begge sider?
Hvis undersøgelsen viser, at der ikke er tale om spændinger, kan vi rådgive dig om, hvordan du kan arbejde med forskellige måder at lejre din baby på, og hvilke øvelser der kan gavne netop din baby.
Er du i tvivl, om kiropraktisk behandling vil hjælpe dit barn?
– så lad os sammen finde svaret. Vores behandling er blid og nænsom, og vi kender svaret inden for 2-3 behandlinger.
Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk
for at bestille en tid.
Sådan foregår en typisk behandling af skævt/fladt baghoved
Alle behandlingsforløb indledes med en grundig undersøgelse hos babykiropraktoren. Her undersøger vi din baby for spændinger og ser, om din babys skæve baghoved påvirker hendes motorik.
1. behandling
Hvis vi finder spændinger, behandler vi den blidt og nænsomt. Du får desuden råd og teknikker til, hvordan du kan lejre din baby, så hun kigger til den anden side, når hun sover.
Vi måler desuden din babys kranie op, så vi har en objektiv vurdering af, hvor fladt eller skævt din babys hoved er. Det giver os mulighed for løbende at følge op på, om de valgte tiltag virker, som de skal.
2. behandling (en uge senere)
Her vurderer vi, om din baby har fået større bevægelighed, og om det er lykkedes at lejre din baby til den anden side, når hun sover.
Hvis din baby har spændinger, behandler vi dem igen, og hvis det er relevant, får du nogle øvelser til, hvordan du selv kan arbejde med at løsne op for spændingerne hjemme. Hvis spændingerne har givet skævheder i din babys bevægemønster, får du desuden vejledning i tiltag, der kan rette op på ubalancer i din babys motorik.
3. behandling (en uge senere)
Her måler vi din babys kranie igen og ser, om vores indsats har den ønskede virkning. Hvis der er brug for det, får din baby endnu en kiropraktisk behandling, og vi retter efter behov øvelser og rådgivning til, så du er klædt optimalt på til at hjælpe din baby derhjemme.
Afhængigt af, hvor skævt/fladt din babys kranie er, og hvor mange spændinger hun har, kan der være behov for flere behandlinger. Generelt gælder det, at jo flere spændinger, der ligger bag din babys skæve/flade baghoved, jo længere kan forløbet tage. Men hvis vi kommer i gang i tide, ser vi som regel hurtigt målbare forbedringer.
Har du brug for hjælp til din baby med skævt eller fladt baghoved?
Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på info@din-boernekiropraktor.dk
Specialister i kiropraktisk behandling af babyer med skævt/fladt baghoved
Hos Din Børnekiropraktor er vi specialister i undersøgelse og behandling af babyer. Vi har mangeårig erfaring og adskillige videreuddannelser på området, og vi underviser selv i behandling af babyer både nationalt og internationalt. Vi holder os hele tiden opdateret med den nyeste viden, så vi altid kan hjælpe dig og din baby bedst muligt.
Vores behandling af babyer er yderst nænsom og blid for dit barn. Du kan således trygt overlade behandlingen af din baby til os – vi har den specialviden, der skal til for at behandle din babys skæve eller flade baghoved og samtidig vejlede dig i, hvordan du selv kan hjælpe dit barn.
Kiropraktorens råd, hvis din baby har skævt eller fladt baghoved
På vores blog deler vi ud af værdifuld viden om, hvorfor din baby får skævt eller fladt baghoved, hvad det betyder for din baby, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe.
FÅ HJÆLP I VORES APP
I vores app ‘Din Børnekiropraktor’ tilbyder vi også hjælp, gode råd og vejledning til at styrke din babys motorik. Der er fire moduler tilgængelige nu med:
- Hjælp til at få baby til at ligge på maven
- Hjælp til at få baby til at krybe, kravle og sætte sig op
- Hjælp til at få baby til at stå og gå
- Hverdagsfif og gode råd
Hent app'en i Appstore
Book din konsultation i dag
Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk
Bor I langt fra Brande?
Vi tilbyder også onlinekonsultation ved vores børnefysioterapeut
Har du brug for hjælp til din baby/dit barn men bor langt fra Brande, tilbyder vi onlinekonsultation for nogle konsultationstyper.