Din Børnekiropraktor

Vi brænder for at få børn til at have det godt. Gennem årelang erfaring har vi gjort os fortjent til en position som de førende børnekiropraktorer i Danmark. Vores behandlinger er helhedsorienterede – altid med kiropraktik som ”kernen”.

En god start i livet

Det er meget meningsfuldt for os at bidrage til, at børn får en god start i livet. Ubalancer i kroppen kan både give manglende overskud og smerter. Vi oplever til tider, at børn, som har ubalancer i kroppen, stemples som ”temperamentsfulde”. Eller at børn får mærkater som ”lugter af” diagnoser. 

Når vi hjælper med at skabe balance i kroppen, kan der dukke et helt andet barn frem. Et barn som kan vise sin sande natur. 

Vi kan hjælpe i hele barndommen

Vi har specialiseret os i børn, og vi kan hjælpe i hele barndommen: fra de problemstillinger, der kan være for babyer, til smerter hos børn og kropslige og adfærdsmæssige udfordringer til og med skolealderen. 

Vi har stor respekt og ydmyghed for at arbejde med børn. Derfor er vores behandlinger altid tilpasset det enkelte barn og 100% blide, nænsomme og hensynsfulde.

Kiropraktik er kernen

Vi tænker helhedsorienteret, når vi skal finde det bedste behandlingstilbud til børn. Vi opererer med fire specialer: 

børnespecialist - kiropraktik og fysioterapi

On site eller online

Vores klinik ligger i Brande, Midtjylland, hvor vi hjælper børn og forældre fra hele landet. 

Vi ønsker, at flere familier kan få gavn at vores hjælp. Derfor deler vi viden på flere digitale platforme: Facebook, blogindlæg og vores app.

Sådan arbejder vi:

Vi ser dit barn

Vi har en stor ydmyghed for at ”se” det enkelte barn og respektere den kompleksitet, der kan være i en problemstilling.

Vi arbejder evidensbaseret

Vi sikrer den bedst mulige behandling af dit barn ved at kombinere den nyeste viden fra forskningens verdens, vores kliniske erfaring og dit barns behov. Vores kliniske empiri er kommet gennem årene, hvor vi dagligt hjælper børn i alle aldre på klinikken.

Vi ser sammenhænge

Den samme symptomliste kan være gældende for flere problemstillinger. Derfor er erfaringen afgørende for evnen til at skelne og vurdere. Vores dybe og brede viden giver os også forudsætninger for at opdage, hvis noget bliver overset i diagnosearbejdet uden for vores ekspertisefelt.

Vi deler vores viden

I klinikken vægter vi faglig vidensdeling og sparring meget højt. Vi orienterer og opdaterer os indenfor evidensbaseret forskning. 

Desuden har vi en position, hvor vi uddanner sundhedsfagligt personale og udbreder vores faglige ekspertise, så den rette behandling kan nå ud til flere børn.

Mød os

Vi er et team af specialister, som kan noget unikt – hver især og i særdeleshed sammen.

Vi tilbyder behandling ud fra førende internationalt anerkendte praksisser.

Charlotte Giuliani

Charlotte Giuliani

Ejer og kiropraktor, MSc Pædiatrisk Muskuloskeletal Sundhed

Susanne Egsgaard Christensen

Susanne Egsgaard Christensen

Børnefysioterapeut med speciale i børn med adfærds- og indlæringsudfordringer.

Gabrielle Kirstine Hansen

Gabrielle Kirstine Hansen

Kiropraktor med speciale i spædbørn og behandling af gravide og mor efter fødslen.

Bomaerke_farverstor_SOME_profilbillede

Lotte Bjerregaard

Jordemoder med specialuddannelse i ammevejledning.

Charlotte Giuliani

Charlotte Giuliani

Ejer og kiropraktor, MSc Pædiatrisk Muskuloskeletal Sundhed

En forskel for livet
Babyer og små børn kan ikke italesætte smerter og ubehag. Jeg vil gerne være “børnenes talerør” – den, som hjælper børn med at oversætte, hvad de føler i deres krop, så deres forældre kan forstå det. 

Når jeg fjerner spændinger, og barnet ændrer adfærd, gør jeg det muligt for forældrene at “kende” deres barn og derfor også genkende, når noget ikke er optimalt. Det er noget af det mest meningsfyldte for mig, for så hjælper jeg ikke bare barnet nu og her, men potentielt også langsigtet, i forståelsen af sig selv. 

“Ikke-succeser” har vist mig vejen
Min faglige nysgerrighed og mit ønske om at hjælpe flest muligt har ført til mine specialer. Når jeg ikke har kunne hjælpe et barn, eller en forældre giver en tilbagemelding om, hvad der kunne hjælpe deres barn, har det vist mig vejen til min faglige udvikling. 

Samspil mellem krop og hjerne
Under min masteruddannelse blev jeg nysgerrig på hjernens påvirkelighed – at krydsbevægelsen i kravl styrkede nogle vigtige forbindelser i hjernen. Efterfølgende har jeg deltaget på mere end 25 kurser i Funktionel Neurologi. I 2017 blev jeg som en af de første certificeret af IBFN i Childhood Developmental Disorders. 

I takt med at min viden om hjernens funktion har udviklet sig, har jeg samtidig fået en forståelse for, hvad der iøvrigt kan påvirke hjernens funktion: Hvad der skal til for, at hjernen er modtagelig for stimuli, og hvad kan blokere for et godt resultat. Jeg har derfor valgt at dykke ned i den kompleksitet ved at læse Funktionel Medicin, både ved Institute for Functional Medicine og Kharrazian Institute.

Ingen behandlingsform kan stå alene, heller ikke kiropraktik. Med flere værktøjer i kassen, kan jeg sammensætte behandlingen til barnets behov og på den måde hjælpe barnet helt i mål.

Min faglighed
Ovenpå universitetsuddannelsen som kiropraktor har jeg taget en 3-årig engelsk kandidatuddannelse i børns muskuloskeletal sundhed og er certificeret i Childhood Developmental Disorders. Min faglige interesse gør, at jeg deltager på utallige (gennemsnitlig 5-10/år)  kurser, konferencer og symposier inden for behandling og undersøgelse af børn.

Særligt inden for DNS (Dynamic Neuromuscular Stabilisation), Functional Neurology (IAFNR) og Functional Medicine (Institute of Functional Medicine).

Jeg har deltaget i udarbejdelsen af Nationale Kliniske Retningslinjer for undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos ammede spædbørn for sundhedsstyrelsen. 


Medlem af styregruppen i den pædiatriske fokusgruppe for evidensbaseret praksis under Dansk Selskab for Kiropraktik

1994 uddannet kiropraktor Anglo European College of Chiropractic / Southampton University
2014 MSc APP Paediatric Musculoskeletal Health
2017  IBFN i Childhood Developmental Disorders

  • Ekstern underviser på Syddansk Universitet, hvor jeg underviser i den motoriske udvikling og barnets primitive reflekser
  • Underviser Ammevejledere i barnets sutteteknik og stramt tungebånd for Komiteen for Sundhedsoplysning
  • Forelæser på Symposium om stramt tungebånd “The Chiropractic approach to suboptimal feeding in infants”
  • Gæsteforelæser internationalt for ICA, AECC og NKF og nationalt DKF
  • Gæsteforelæser på Nordic Breastfeeding Conference WHO Copenhagen 2019
  • Foredrag for adskillige kommunale sundhedsplejer om suboptimal sutteteknik i spædbørn
  • Underviser på Kiropraktorernes Videncenter som udbyder og videreudvikler efteruddannelse til kiropraktorer.

Har modtaget Graham Heale Award for den bedste akademiske præstation i at opnå den postgraduate kandidatgrad. 

Platform Præsentation af studiet “Diagnosis of functional asymmetry of the neck in infants: a pragmatic cross-sectional study” på WFC congress- ECU Convention.

Har deltaget i udarbejdelsen af Nationale Kliniske Retningslinjer for undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos ammede spædbørn for sundhedsstyrelsen.

Bidragsyder til bogen “Refluks hjælp din baby”

Susanne Egsgaard Christensen

Susanne Egsgaard Christensen

Børnefysioterapeut med speciale i børn med adfærds- og indlæringsudfordringer.

Mit arbejde med børn gør mig nysgerrig
Jeg er nysgerrig på, hvad der skal til for at ændre et barns liv. Jeg har en tro på, at alle børn fortjener det bedste. Jeg inspireres hver dag af mit arbejde med børnene og deres forældre. Det kan være en ny opdagelse, en ny øvelse, en ny tilgang, som kan være netop det, der kan hjælpe et andet barn eller en anden familie. På den måde er hver dag en inspiration til den næste dag.

Jeg drives af videnskabens forsøg på at gøre os klogere på, hvordan vi fungerer. Jeg er optaget af, hvad vi sammen kan gøre for at ændre et barns udfordringer – om det er motorisk, adfærd, indlæring eller sansemæssige udfordringer, så finder vi sammen en løsning, der passer til jer.

Værdifuldt samspil mellem hjernen og kroppen
Jeg er drevet af lysten til at blive klogere på børns udvikling af kroppen og hjernen. 

Den funktionelle neurologi har givet mig indblik i, hvordan hjernen fungerer, og hvilke redskaber, vi har til at påvirke både krop og hjerne. 

Mine uddannelser og kurser inspirerer mig til at fortsætte rejsen, da ny viden hele tiden dukker op. Min viden om, hvordan muskler og led spiller sammen med hjernen, og hvordan de kan påvirke hinanden indbyrdes, gør min hverdag spændende, da det bliver tydeligt, hvor vi kan hjælpe med børns adfærd og funktion.

Min faglighed
Jeg er uddannet fysioterapeut, certificeret som DNS – terapeut fra Motol Hospital (Dynamic Neuromuscular Stabilization) og har et diplom i udviklings- og forskningsorienteret  praksis i pædiatrisk fysioterapi. Derudover har jeg gennemført utallige kurser og seminarer indenfor følgende områder: Funktionel neurologi, neurodevelopmental disorders in children, syns- og sansetræning, testredskaber ift. motorisk udvikling (AIMS, Bayley, Movement ABC).

2000 Uddannet fysioterapeut fra Esbjerg Fysioterapeutskole
2009 Certificeret DNS – terapeut fra Motol Hospital (Dynamic Neuro-muscular Stabilization) modulopbygget uddannelse
2020 Diplommodul i udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis – med fokus på pædiatrisk fysioterapi

Medudvikler og medforfatter af konceptet SMART TRÆNING FOR BØRN, DGI

Gabrielle Kirstine Hansen

Gabrielle Kirstine Hansen

Kiropraktor med speciale i spædbørn og behandling af gravide og mor efter fødslen.

Detektivarbejde for at hjælpe børn
Når jeg går på arbejde, har jeg muligheden for at hjælpe familier og børn med at få en god start på livet. Små børn kan ikke altid fortælle, hvad der er galt, eller hvor de har ondt, så at være med til at lave detektivarbejde for at hjælpe børnene bedst muligt, giver mening for mig. 

For mig er det vigtigt at se barnet i sin helhed, når jeg behandler. Kiropraktik handler ikke kun om smertelindring, men også om at kunne forstå årsagen hertil og konsekvenserne for barnet og familien. Samtidig med at kunne give de rette værktøjer for, at forældrene kan støtte og hjælpe deres barn bedst muligt. Derudover har børn også en umiddelbarhed og nysgerrighed, som gør det fantastisk at arbejde med dem.

Specialiseret i børn fra år 1
Det første år på min uddannelse var jeg på kursus med kiropraktor Steve Williams fra England, som er specialist inden for børn og gravide. Efter den aften var jeg dybt interesseret i at arbejde med børn. 

Under hele min uddannelse har jeg grebet alle muligheder for at specialisere mig i børn. Man ved, at børn har ondt i ryggen, man ved bare ikke hvilke konsekvenser, det har for børnene. Så da jeg fik muligheden for at være med at til udvikle en metode til netop at afdække dette, kunne jeg ikke sige nej. Jeg skrev derfor min kandidatafhandling i dette emne, som senere gik hen og vandt årets specialepris. 

Ved at arbejde med børn, hører man om en del graviditeter, og om hvordan de har været. Noget der går igen er, at mange oplever smerter i lænd og bækken. Jeg vil rigtig gerne være med til at afhjælpe smerter ved gravide og give dem nogle værktøjer til at undgå og/eller lindre smerter. Derfor er jeg ved at specialisere mig i behandling af den gravide.

Min faglighed
Jeg blev uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i januar 2020. Sidenhen fik jeg min autorisation som kiropraktor efter en gennemført turnusuddannelse hos blandt andet Din Børnekiropraktor. Jeg deltager løbende i DNS pædiatrikurser for at forfine mine evner til at styrke børns bevægemønstre.

2020 Cand Manu Syddansk Universitet
2021 Færdiggjort turnusuddannelse som kiropraktor blandt andet hos Din Børnekiropraktor

Modtog i 2020 Specialeprisen for afhandlingen “The Young Disability Questionnaire (Spine). Field testing”

Sideløbende med min uddannelse, har jeg arbejdet som instruktor/underviser på Syddansk Universitet i faget “ekstremiteter og columna” for medicinstuderende.

Lotte Bjerregaard

Jordemoder med specialuddannelse i ammevejledning.

Den bedste start på livet
Jeg brænder for at give forældre den bedste start på livet med en lille ny. Barnet er skabt til at sutte og ernæres ved mors bryst. Det lyder enkelt – og det kan endda se enkelt ud. Men det er det langt fra for de fleste. 

For mange kan amningen være svær, forbundet med smerte og frustration eller give en følelse af ikke at kunne slå til som forælder. En følelse, der kan trække tråde langt ind i forældreskabet. Derfor begyndte jeg som jordemoder at nørde amning og det spæde barn, og hvordan forældre klædes bedst muligt på, til at skabe de bedste forudsætninger for en god start på livet med en lille ny. 

 

Fokus på jeres behov
Forældre har ikke alle de samme ønsker for livet med en nyfødt. For nogle er amning det eneste rigtige, andre vil gerne kunne supplere med en flaske – og andre igen har slet ikke lyst til at amme. Derfor er det afgørende for mig at tage udgangspunkt i jer som familie – jeres behov og ønsker – og vejlede ud fra det.

 

Min faglighed
Jeg har arbejdet med barselsfamilier og amning siden 2012, og har udviklet mig til, hvad man nok bedst kan betegne som en ammenørd.

I 2017 tog jeg uddannelsen som Internationalt Certificeret Ammerådgiver (IBCLC), og blev recertificeret i 2022.

For at få flere redskaber i min vejleder-rygsæk, blev jeg i 2022 oplært i teknikkerne for Effektiv Smertefri Amning (ESA) ved Baby Instituttet. Det har givet mig helt konkrete og håndgribelige teknikker til at hjælpe jer til en smertefri amning.

2009 Professionsbachelor i Jordemoderkundskab fra VIA University College, Aalborg
2017 Internationalt certificeret ammerådgiver (IBCLC) med afsluttende eksamen fra organisationen IBLCE
2022 Recertificeret som IBCLC ammevejleder
2022 Oplært i teknikkerne for Effektiv Smertefri Amning (ESA) ved Baby Instituttet
Kontakt din børnekiropraktor

Book din konsultation i dag

Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Bor I langt fra Brande?

Vi tilbyder også onlinekonsultation ved vores børnefysioterapeut

Har du brug for hjælp til din baby/dit barn men bor langt fra Brande, tilbyder vi onlinekonsultation for nogle konsultationstyper.

error: Content is protected !!
Scroll to Top