Har du smerter eller spændinger efter fødslen?
Lad kiropraktoren hjælpe dig tilbage i balance.
Du og din krop har bragt et barn til verden. Det er fantastisk, hvad kvindekroppen kan. Der sker utrolig meget i kroppen før, under og efter en fødsel eller kejsersnit, og derfor er det vigtigt, at du også får passet godt på dig selv.
Efter en fødsel kan man opleve en lang række gener eller symptomer. Det er helt naturligt, da din krop har været udsat for en belastning gennem en graviditet og fødsel.
De hyppigste gener og symptomer er:
- Bækkensmerter og rygsmerter
- Halebensmerter
- Nakkesmerter, skuldersmerter, hovedpine
- Bækkenbundgener
- Brystbetændelse >
Derudover er det normalt at opleve udfordringer, som kommer af de nye belastninger af kroppen. I tiden efter fødslen kommer du til at sidde i nye siddestillinger under amninger/måltider, du skal bære rundt på pusletasker, autostole og dit barn. Samtidig er din nattesøvn er blevet dårligere, og det er derfor naturligt, at der kan opstå smerter i f.eks. nakke og skuldre, da kroppen igen bliver belastet på en anden måde i døgnets 24 timer.
Via kiropraktisk behandling kan vi hjælpe dig med at reducere de smerter, du kan have efter en fødsel, eller som opstår i tiden efter fødslen. Vi er specialister i behandling af mor og barn og kan derfor tilbyde behandling målrettet de gener, nybagte mødre oplever.
Har du brug for hjælp til at slippe af med smerter eller spændinger?
Book en tid ved at ringe på 97 18 79 13
eller skrive til os på info@din-boernekiropraktor.dk
Vi hjælper dig til en god hverdag efter fødslen
-
Behandling:
Vi fjerner spændinger fra muskler og led, så du er smertefri. -
Øvelser:
Vi vejleder dig i øvelser, så kroppen genfinder sin balance. -
Gode råd:
Vi giver fif om, hvordan du håndterer dit barn i hverdagen, så du minimerer belastningen på din krop.
Sådan foregår kiropraktisk behandling efter en fødsel
Via målrettet kiropraktisk behandling kan vi hjælpe dig med at forbedre dit funktionsniveau, reducere dine smerter og hjælpe kroppen tilbage i balance efter en graviditet og fødsel. Det gør vi ved at øge funktionen, bevægeligheden og styrken i relevante muskler og led.
Behandlingen er nænsom, og vi tager hensyn til dig og din krop. Vi benytter en række forskellige teknikker, som er sikre for dig efter fødslen. Vi tilpasser den manuelle behandling og tager hensyn til eventuelle særlige behov, du måtte have, uanset om fødslen var vaginal eller ved kejsersnit.
Teknikkerne omfatter blandt andet nænsomme manipulationer, mobiliserings- og strækteknikker, som alt sammen er tilpasset din krop og tager hensyn til, at du lige har født.
Målrettet træning efter graviditet og fødsel
Ud over den kiropraktiske behandling giver vi dig råd og vejledning til træning og øvelser, du selv kan arbejde med hjemme. Det er vigtigt for os, at du føler, du får viden og vejledning, som er overskuelig og brugbar i hverdagen med en baby.
Træning af bækkenbund
Efter 9 måneders belastning af bækkenbunden under graviditeten og dernæst belastning under en fødsel, er det godt at begynde genoptræning så hurtigt som muligt efter fødslen.
Genoptræning af bækkenbunden er en god investering, så du kan undgå at få problemer med nedsunkne underlivsorganer eller inkontinens. Vi hjælper dig med målrettede øvelser, så du hurtigt kan komme i gang.
Træning af core
Efter at du har båret rundt på dit barn igennem +/- 9mdr, er din mave vokset for at gøre plads til det voksende barn. Din kernemuskulatur har været strakt ud og forlænget i større eller mindre grad, og efter en fødsel kan din kernemuskulatur stadig være svagere i lang tid efter.
Med andre ord tager det tid og træning at genopbygge evnen til at stabilisere i kernemuskulaturen efter en fødsel. Vi kan vejlede dig med målrettede øvelser, der kan hjælpe dig med at styrke din mave og ryg, så du får stabilitet, styrke og balance. Dette hjælper dig også i din daglige håndtering af din baby.
Har du brug for behandling og træning for at få din krop tilbage i balance efter fødslen?
Book en tid ved at ringe til os på 97 18 79 13 eller skrive til os på info@din-boernekiropraktor.dk
Foretrækker du træning på hold?
Læs om vores efterfødselshold >
Sådan påvirkes kroppen før,
under og efter graviditet og fødsel
Kroppen under graviditeten
Kroppen forandrer sig dag for dag under en graviditet. Din holdning og belastningen på led og muskler ændrer sig. Samtidig bliver din krop fyldt med hormonet relaxin for at løsne dine led, så det bliver muligt at føde et barn. Desuden er din bækkenbund udsat for hårdt pres under graviditeten og specielt under fødslen.
Kroppen under fødslen
Når barnet skal passere gennem bækkenet, kan man få et voldsomt pres på bækkenet. Det kan medføre, at vævet omkring bækkenet bliver overbelastet eller trækker skævt.
Derudover påvirkes leddene ikke længere af hormonet relaxin. Alt dette kan være med til at give symptomer i bevægeapparatet selv længe efter fødslen.
Kroppen efter fødslen
Efter fødslen skal den gravide krop finde sig selv igen samtidig med, at der kommer nye uvante belastninger. For nogle betyder det svag muskulatur, delte mavemuskler, en løs bækkenbund eller andre problemstillinger. Det kan godt tage 2-3 måneder, inden kroppen har genfundet sig selv, og nogle gange er der brug for hjælp.
Har din krop brug for hjælp til at finde balancen?
Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på info@din-boernekiropraktor.dk
Specialister i kiropraktisk behandling efter fødslen
Det kræver specialviden at behandle nybagte mødre, da der skal tages hensyn til den belastning, kroppen har været igennem i forbindelse med graviditet og fødsel. Vi tilpasser vores behandling til din krop og dine behov, så du oplever en hurtig forbedring af de smerter eller spændinger, du oplever.
Hos Din Børnekiropraktor er vi specialister i behandling af mor og barn. Vi bygger derfor alle behandlinger på vores grunduddannelse kombineret med fagspecifikke kurser og adskillige års erfaring med kiropraktik til nybagte mødre.
Book din konsultation i dag
Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk