Kursus
Den lille krop – Basis 2

For manuelle behandlere

Kursus
Den lille krop – Basis 2

Vil du have viden om spædbarnets motoriske udvikling i alderen 5-15 måneder? Og lære at kunne genkende uhensigtsmæssige mønstre i udviklingen, og samtidig få værktøjerne til at hjælpe forældre og barn på rette kurs? Og har du gennemført Den lille krop – Basis 1? Så er dette kursus noget for dig. Her bygger vi nemlig videre på din viden med både teori og praksis.

Læs mere nedenfor.

____

NB: Kurset er for manuelle behandlere, der har gennemført
kurset Den lille krop – Basis 1

____

Dato: 16. januar 2025, kl. 9.30-17.00 og 17. januar 2025, kl. 9.00-16.00
Sted: Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8680 Ry

5.900.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Ingen ledige pladser

Påmind mig, når jeg kan tilmelde mig

Byg videre på din viden fra
Den lille krop – Basis 1

På dette kursus bygger vi videre på din viden om barnets neuromotoriske udvikling, som du har tilegnet dig på Den lille krop – Basis 1.

Vi har fokus på det lidt større spædbarn i alderen 5-15 måneder, herunder også hvordan barnet bevæger sig fremad og hvordan barnet kommer fra liggende til stående. Vi klæder dig på til at fungere som kompetent sundhedsprofessionel sparringspartner for barnets forældre.

Kurset er interaktivt og består af en blanding af teori og praktik i form af videocases og live-cases.

Læs mere under ‘beskrivelse’ længere nede.

___

Spædbørn i alderen 5-15 måneder

Vi bygger videre på din viden og erfaring fra Den lille krop – Basis 1 ved først at kigge på teorien og spædbarnets generelle udvikling i alderen 5-15 måneder. Du får viden om:

Spædbarnets motoriske udvikling i alderen 5-15 måneder

  • Vi indleder med at genopfriske sammenhængen mellem barnets neurologiske og motoriske udvikling.
  • Efter en teoretisk gennemgang, får du mulighed for at undersøge og vurdere udviklingen på babyer fra vores klinik.

Udviklingen af krydsmønstret

  • Vi gennemgår udviklingen af krydsmønstrene: hvornår starter de og hvordan ser de ud på de forskellige udviklingstrin.
  • Du lærer om vigtigheden af et godt krydsmønster og får øvelser og tiltag, som du kan bruge til at sætte gang i og stimulere krydsbevægelserne.

Vertikaliseringsprocessen

  • Du får forståelse for den naturlige integrering af hofte, knæ og fødder i bevægemønsteret.
  • Du lærer, hvordan en manglende aktivitet i et område ses i barnets bevægemønster, og ved gennemgang af cases, får du viden om forskellige tiltag til at stimulere aktivitet i hele muskelkæden.

 

Herefter fokuserer vi på, hvordan du i praksis understøtter og hjælper barnet ved at klæde dig på til at kunne:

Understøtte den gode udvikling

  • Trin for trin gennemgår vi, hvordan du gennem øvelser og håndtering kan understøtte den gode udvikling og forebygge gentagne tilbagefald hos det enkelte barn.

Hjælpe barnet i gang med kryb og kravl

  • Hvordan ser et umodent kravlemønster ud?
  • Hvordan hjælper du barnet til et symmetrisk bevægemønster?
  • Og hvad kan du gøre, hvis det ikke lykkes?

Hjælpe barnet med at vertikalisere

  • Hvad ligger til grund for at barnet kan komme op?
  • Hvordan hjælper du børn, som har svært ved at sætte sig eller rejse sig op?
  • Og hvordan hjælper du barnet til at stå og gå med en optimal fodstilling?

Vejlede forældre i håndtering af barnet

  • Du lærer, hvordan du kan vejlede barnets forældre i gode løfte- og bæreteknikker, der er tilpasset barnets alder og udvikling, og samtidig støtter barnets udvikling.
  • Du får inspiration til, hvordan forældrene kan hjælpe barnet.

Vejlede forældre om hjælpemidler

  • Vi gennemgår hjælpemidler såsom vikler og slynger, brugen af stole, puder mm, så du kan vejlede forældrene i din klinik om brugen af populære hjælpemidler.

____

Med kurserne Den lille krop – Basis 1 og Den lille krop – Basis 2 har du en solid viden om spædbarnets motoriske udvikling fra 0-15 måneder:

Du kender til teorien om barnets udvikling og har lært hvordan du anvender din viden i praksis med relevante tiltag og øvelser, der understøtter den gode udvikling. Du har lært at genkende og afhjælpe de typiske problemstillinger og ved, hvordan du vejleder forældrene til at styrke deres barns udvikling og kan også rådgive forældrene om brugen af populære hjælpemidler.

Mød dine undervisere

Du kan herunder læse mere om dine undervisere.

____

Børnekiropraktor Charlotte Giuliani

Charlotte Giuliani

Ovenpå universitetsuddannelsen som kiropraktor har Charlotte taget en 3-årig engelsk kandidatuddannelse i børns muskuloskeletal sundhed og er certificeret i Childhood Developmental Disorders. Hendes faglige interesse gør, at hun deltager på utallige kurser, konferencer og symposier inden for behandling og undersøgelse af børn.

Særligt inden for DNS (Dynamic Neuromuscular Stabilisation), Functional Neurology (IAFNR) og Functional Medicine (Institute of Functional Medicine).

Charlotte driver til dagligt Din Børnekiropraktor, hvor hun behandler børn i alle aldre og arbejder bl.a. også som:

  • Ekstern lektor på Syddansk Universitet
  • Gæsteforelæser for PISA (Pædiatrisk Interesseorganisation for Studerende ved Århus Universitet)
  • Gæsteforelæser på AECC (Anglo-European College of Chiropractic, Bournemouth University)

____

Børnefysioterapeut Susanne Christensen

Susanne Egsgaard Christensen

Susanne er uddannet fysioterapeut og certificeret DNS – terapeut fra Motol Hospital (Dynamic Neuromuscular Stabilization). Derudover har hun gennemført utallige kurser og seminars indenfor følgende områder: Funktionel neurologi, neurodevelopmental disorders in children, syns- og sansetræning, testredskaber ift. motorisk udvikling (AIMS, Bayley, Movement ABC). Senest har Susanne gennemført et diplommodul i udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis – med fokus på pædiatri.

Susanne arbejder til dagligt hos Din Børnekiropraktor, hvor hun hjælper med at optimere børnenes motorik, og er desuden medudvikler og medforfatter af konceptet SMART TRÆNING FOR BØRN, DGI.

Indeholdt i kursusprisen

Med i kursusprisen får du:

  • Hand-outs af kursets slides
  • En lukket gruppe på Facebook, hvor du kan stille spørgsmål og finde sparring
  • Kursusbevis

Og så er der selvfølgelig fuld forplejning med morgenmad, frokost, kaffe, the, kage og snacks hele dagen.

Ønsker du overnatning?

Vi kan i samarbejde med Knudhule Badehotel tilbyde et skønt ophold, hvor du både får overnatning og fælles aftensmad på kursets første dag, bestående af en lækker 2-retters menu efter kokkens valg.

Priser 2025
Enkeltværelse inkl. 2-rettersmenu, pr. person: kr. 1.180,00 inkl. moms.
Dobbeltværelse inkl. 2-retters menu, for 2 personer: kr. 1.717,00 inkl. moms.

Et ophold på Knudhule Badehotel kan varmt anbefales. Udover godt selskab, byder Knudhule Badehotel på en gastronomisk oplevelse, hyggelige værelser og smukke omgivelser.

Overnatning kan bestilles indtil onsdag d. 18. december 2024 ved at sende os en mail med dit ønskede værelse på info@din-boernekiropraktor.dk. Vi har et begrænset antal værelser til rådighed.

Afregning sker direkte med Knudhule Badehotel ved afrejse.

Andre kurser og webinarer

Kursus | Spædbarnsbehandling 5 – Spædbarnet og spiseproblemer

Dato: TBA
Sted: Jylland

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Kursus | Spædbarnsbehandling 4 – Spædbarnet og refluks

Dato: TBA
Sted: Jylland

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Kursus | Spædbarnsbehandling 2 – Skævheder i krop og kranie

Dato: TBA
Sted: Jylland

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Kursus | Spædbarnsbehandling 3 – Spædbørn og tarmsystemet

Dato: TBA
Sted: Jylland

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Kursus | Spædbarnsbehandling 1 – Spædbarnskroppen og undersøgelsen

Dato: TBA
Sted: Jylland

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Course | DNS Pediatric course part 1 – June 2025

Date: June 26th – 29th, 2025
Location: The Lodge, Nordmarksvej 37, DK-7190 Billund

Fee Prague School: 100 Euro (payment instructions will be sent by email)

____

6.400.00 kr. ekskl. moms pr. deltager

Scroll to Top

Bliv klogere på kurserne hos Din Børnekiropraktor

Skriv dig på maillisten her