Vokseværk – Hvordan hjælper jeg mit barn? Få vores råd her

Vokseværk – Hvordan hjælper jeg mit barn? Få vores råd her

Vokseværk børn - behandling

Vi bliver ofte kontaktet af bekymrede forældre, hvis børn har smerter i benene. Spørgsmålet går på, om vi dog ikke kan behandle deres barns vokseværk, så de slipper for at have ondt.

Svaret er både ja og nej – hvis der er tale om ”klassisk” vokseværk kan det ikke behandles væk. Alligevel oplever vi ofte, at smerterne aftager efter behandling, muligvis fordi spændinger eller skævheder forstærker barnets smerter.

Hvordan ved jeg, om mit barn har vokseværk, eller om der ligger andet bag?

De klassiske symptomer på vokseværk er:

✔️ Smerten sidder ofte i underbenene eller på forsiden af lårene.
✔️ De kommer typisk om sidst på dagen og natten.
✔️ Smerterne kommer pludseligt, varer ½-1 time uden andre symptomer.
✔️ Smerterne kommer og går. Typisk i perioder gennem måneder til år.
✔️ Smerterne forværres ofte efter en dag med meget fysisk aktivitet.

I bund og grund kender vi ikke årsagen til vokseværk. Der er blevet fremsat mange teorier gennem tiden, men de er ikke blevet bekræftet af forskningen – og det er heller ikke sikkert, der findes én samlet årsag til alle denne typer smerter. Men en ting står klart: Egentlig burde det slet ikke hedde vokseværk, for det hænger ikke sammen med de perioder, hvor barnet vokser mest

Vokseværk er ufarligt og går med tiden over af sig selv. Men hvis dit barn har længerevarende smerter eller andre symptomer, bør du søge hjælp hos en læge eller kiropraktor. Det gælder:

✔️ Hvis dit barn halter
✔️ Hvis smerterne fortsætter om morgenen
✔️ Hvis dit barn har stive, hævede led
✔️ Hvis dit barn har smerter under aktivitet.

Generelt kan man sige, at det er vigtigt at få afklaret, om der er andre årsager til smerterne, så de ikke i værste fald sætter sig til noget kronisk. Fx ved man nu, at mange rygproblemer allerede starter i barndommen som skævheder eller spændinger.

Hos Din Børnekiropraktor har vi rigtig god erfaring med at hjælpe børn med bensmerter. Børn, som får ondt i knæ, fod, hofte eller lyske ved specifikke aktiviteter, har ofte et muskel-led-problem, som vi kan løse ved behandling og øvelser.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe, hvis dit barn har smerter i benene >

Kiropraktorens råd, hvis dit barn har vokseværk

Det er enormt frustrerende og hjerteskærende at opleve, at ens barn har smerter, og man ikke kan gøre noget for at fjerne dem. Derfor bringer vi her en række råd til, hvordan du kan lindre smerterne og måske forebygge, at de kommer igen. 

Når du står i midt i situationen, og dit barn har smerter, kan du forsøge med følgende:

✔️ Massér og stræk musklerne i benene.
✔️ Varm benene med en varmepude eller tæppe.
✔️ Giv dit barn trøst og opmærksomhed.
✔️ Giv dit barn en paracetamol til smertelindring.

Derudover kan følgende hjælpe til forebyggelse af vokseværk:

✔️ Kiropraktisk behandling, især af bækkenet og nedre lænd
Kiropraktisk behandling har god effekt hos mange børn med vokseværk. Via blid og målrettet behandling fjerner vi spændinger og skævheder, der kan forværre smerterne fra vokseværket.

✔️ Magnesiumtilskud
Nogle studier foreslår, at årsagen til vokseværk er, at musklerne “løber tør” for brændstof som mineraler og vitaminer. Her oplever vi, at især Magnesium har stor effekt. Magnesium som kosttilskud kan imidlertid give tynd mave, derfor anbefaler vi at det gives som bade (epson-salte) eller masseres ind som i en magnesium-lotion.

✔️ Vitamin D-tilskud
Ligesom Magnesium har vitamin D vist sig at have god effekt på vokseværk. Det er derfor et forsøg værd at give dit barn vitamin D som kosttilskud.

Har du spørgsmål om vokseværk eller bensmerter hos børn?

Ring til os på 9718 7913 eller skriv til os på info@dinboernekiropraktor.dk – Vi er altid klar til at hjælpe.


Book din konsultation i dag

Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Bor I langt fra Brande?

Vi tilbyder også online konsultationer. 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.