Spædbørn og kropsbehandling: Hvorfor skepsis?

Kan spædbørn have brug for kropsbehandling?

Der findes mange engagerede og kompetente fagfolk, som brænder for at hjælpe børn og deres familier og som yder en uvurderlig indsats. Til tider møder jeg dog en vis skepsis overfor ideen om, at spædbørn kan have behov for manuel behandling. Ofte er denne skepsis rettet mod kiropraktisk behandling, måske fordi der er en misforståelse om, at behandlingen minder om den, der gives til voksne. Andre gange handler modstanden om en generel uforståenhed overfor, at babyer kan have brug for behandling af muskler og led, eller en tro på, at problemerne går over af sig selv.

Oplever spædbørn smerter?

Vi ved fra forskning, at spædbørn kan opleve smerter. Vi ved også, at trange pladsforhold under graviditeten eller en hård fødsel kan øge risikoen for skader i bevægeapparatet, såsom torticollis, hoftedysplasi og lignende. Jordemødrene, som overvåger fødsler, ved om nogen, at fødsler kan være hårde for barnet. Derfor bør vi være åbne over for muligheden for, at babyer kan have ondt i muskler og led, og overveje, hvordan manuel behandling kan være en del af løsningen, og anerkende spædbørn, ligesom voksne, kan have fysiske gener, som kræver opmærksomhed og behandling.

Det er naturligvis ikke alle børn, der græder (har koliksymptomer), som gør det på grund af smerter i muskler og led. For de børn, hvor dette er tilfældet, kan manuel behandling dog være en effektiv løsning. Udfordringen ligger i at identificere, hvilke børn der kan have gavn af sådan behandling, og hvilke indikatorer der peger på, at gråden eller ubehaget skyldes muskel- og ledsmerter.

Hav patienten i fokus og bryd kassetænkningen

For at forbedre vores forståelse af det enkelte barns unikke behov og sikre, at de får den rette behandling, er det nødvendigt at bryde ud af vores silo-tænkning og samarbejde på tværs af specialer. Vi har alle vores berettigelse og plads i systemet, men det kræver en samlet indsats at se kompleksiteten i det enkelte barns omstændigheder.

Denne viden kommer ikke kun fra forskningsmæssig evidens, men også fra vores kliniske erfaring. Hvis vi ikke deler vores erfaringer og viden med hinanden, risikerer vi at gå glip af værdifuld indsigt, hvilket kan forlænge og komplicere vejen til den rette behandling for det enkelte barn.

Vi bør stræbe efter et system, hvor patienten er i centrum og behandles ud fra individuelle behov, fremfor at lade os styre af vores egne sundhedsfaglige områder. Dette kræver en kultur, hvor vi aktivt søger at dele erfaringer og viden på tværs af faggrupper. Ved at anerkende og integrere hinandens ekspertise kan vi skabe en mere holistisk og effektiv tilgang til behandling, hvor barnets samlede velbefindende er i fokus.

Når vi formår at bryde ud af vores kassetænkning og ser ud over vores egne specialer, kan vi opnå en dybere forståelse for de komplekse behov, som vores patienter har. Dette vil ikke kun forbedre den individuelle behandling, men også styrke vores sundhedssystem som helhed. Det er på tide, at vi bevæger os væk fra at arbejde i siloer og i stedet arbejder sammen for at opnå det bedste for dem, vi er her for at hjælpe. 

____

Har du også lyst til at vidensdele og have en dialog om behandling af spædbørn? Så er du velkommen til at kontakte mig på mail. Min dør til klinikken er også altid åben, hvis du har lyst til at følge vores arbejde. Du kan læse om vores grundlæggende arbejdsform her. 

Jeg møder dig også gerne til oplæg eller faglige diskussioner, da jeg tror på vi kan lære en masse af hinanden på tværs af vores faggrupper. 

____

Vh. Charlotte Giuliani