Din Børnekiropraktor
Kurser til manuelle behandlere

Vi har samlet alle vores kurser til manuelle behandlere her, så du nemt kan finde det, der passer dig og din faglige profil. 

Du kan læse mere om de forskellige kurser herunder – eller klikke dig direkte videre i menuen, hvis du allerede nu ved, hvad du søger. 

Har du brug for sparring i valg af kursus i forhold til dine interesser og faglige udgangspunkt? Så er du altid velkommen til at skrive til mig på info@din-boernekiropraktor.dk.

De bedste hilsner, Charlotte

Leder du efter kurset 'Den lille krop'?

Det hedder i dag ‘Corecare basis. Vi har i efteråret 2024 flyttet alle vores kurser i børns motoriske udvikling og bevægekvalitet over i vores nye kursusunivers, Corecare-education. Vi har samtidig tilføjet en masse nye specialekurser og workshops, hvor du kan dykke ned i de kliniske udfordringer, der er mest almindelige hos børn. 

Din Børnekiropraktor

Spædbarnsbehandling

Få indsigt i spædbørns særlige behov, og styrk dine manuelle færdigheder, så du kan tilbyde en tryg og skånsom behandling. Kurserne er inddelt i moduler, som du kan tage i den rækkefølge, der passer dig. 

Spædbarnsbehandling 1

Dette kursus giver dig en praktisk indføring i behandlingsteknikker, der er skræddersyet til spædbørn.

Vi ser nærmere på vævsspændinger som årsag til gråd og du lærer teknikker til at lindre og berolige barnet.

Spædbarnsbehandling 2

Kurset har fokus på behandling af spædbørn med skævheder i krop og kranie. 

Du lærer manuelle behandlingsteknikker, som du kan anvende til behandling af tilstande som torticollis og plagiocephali.

Spædbarnsbehandling 3

Dette kursus fokuserer på manuelle behandlingsteknikker til spædbørn med fordøjelsesproblemer. 

Med viden om, hvordan tarmene er forbundet med fascien, gennemgår vi teknikker rettet mod spændinger i fascievævet. 

Spædbarnsbehandling 4

På dette kursus dykker vi ned i manuelle teknikker til behandling af refluks hos spædbørn.

Med fokus på diafragmaens rolle som lukkemuskel viser vi, hvordan spændinger kan afhjælpes.

Spædbarnsbehandling 5

Kurset her fokuserer på behandling af spædbørn med amme- og spiseproblemer.

Vi gennemgår, hvordan spændinger kan påvirke barnets sutteevne, og hvordan du kan afhjælpe dem.

Corecare-education

Motorisk udvikling og bevægekvalitet

Du finder her det aktuelle kursusudbud. Når du klikker på kurserne nedenfor, sendes du videre til Corecare-educations hjemmeside. 

Har du deltaget på kurset 'Den lille krop'?

Du har direkte adgang til Corecare-education specialekurser og workshops, hvis du har gennemført ‘Den lille krop – Basis 2’. 

Corecare-education

Lær at genkende og vurdere ubalancer i spædbarnets bevægemønster, så du kan tilrettelægge den rette indsats ved motoriske udfordringer. Du får værktøjerne til at tilrettelægge en effektiv og individuel indsats, og lærer hvordan du inddrager forældrene med vejledning og øvelser. 

Du får en solid forståelse af børns grundmotorik, gennem læring om spædbarnets neurologiske og motoriske udvikling, der er afgørende for at du kan tilrettelægge et effektivt behandlingsforløb.

Corecare-education

Lær, hvordan du kan styrke den motoriske udvikling af barnet i alderen 5-15 måneder. Med fokus op at optimere barnets krydsmønster og styrke, får du værktøjerne til at mestre kryb, kravl, sætte sig op og komme op og stå. 

Vi lærer dig, hvordan du tilrettelægger effektive øvelser, der er målrettet barnets specifikke udfordringer, og hvordan du inddrager barnets forældre i din behandling gennem vejledning og øvelser. 

Corecare-education

Bliv klædt på til at vurdere og håndtere skævheder i spædbarnets krop og kranium. På dette kursus udforsker vi alle aspekter af skævheder – både kosmetiske og funktionelle – så du omgående kan anvende din nye viden i praksis. 

Du lærer om behandlingen af plagiocephali og torticollis hos spædbørn, så du bliver i stand til effektivt at kunne hjælpe dine små patienter.  

Corecare-education

Lær om barnets normale udvikling, så du bliver i stand til at vurdere og håndtere tilstande som hjulben, intoing, hoftedysplasi, halten og bensmerter. 

Du får praktiske værktøjer, der gør dig i stand til at skelne mellem normale variationer og klinisk relevante afvigelser, så du kan tilbyde skræddersyede indsatser baseret på barnets udvikling. 

Corecare-education

På dette kursus får du viden om den anatomiske udvikling og neuromotoriske kontrol af foden, så du kan vurdere og håndtere udfordringer som flade fødder, gang på tæer, instabilitet og smerter. 

Du får værktøjerne til at udvikle individuelle og målrettede behandlingsstrategier, der støtter barnets motoriske udvikling. 

Corecare-education

Årsagen til motorisk usikkerhed varierer fra barn til barn. Derfor lærer du på dette kursus, at identificere de underliggende årsager til motoriske udfordringer hos det enkelte barn. 

Du lærer, hvordan du vurderer barnets behov, så du kan udvikle skræddersyede træningsplaner, der effektivt støtter barnets motoriske udvikling. 

Corecare-education

På dette kursus bygger vi videre på din grundlæggende viden fra ‘Motorisk usikre børn 1‘. Vi udforsker de sensoriske komponenter, der påvirker den motoriske udvikling, og du får værktøjerne til at forstå, hvordan sensoriske udfordringer kan påvirke de motoriske færdigheder. 

Du lærer, at understøtte både sensoriske og motoriske behov, der fremmer barnets samlede motoriske udvikling, ved at identificere sensoriske problemer og udvikle effektive interventionsstrategier. 

Corecare-education

I din rolle som børnebehandler, er det vigtigt at du kan identificere skævheder og skoliose. Du skal forstå, hvordan du kan bidrage med relevant og behandling, og hvornår du bør henvise barnet til yderligere undersøgelse. 

Du lærer at skelne mellem strukturel og funktionel skoliose, at forstå betydningen af benlængdeforskel og igangsætte skoliose-specifikke øvelser. 

Corecare-education

Vil du lære, at skelne mellem hovedpine du kan behandle, og tilfælde du skal henvise?

På dette kursus lærer du, at identificere og forstå årsager som vestibuloculær hovedpine, manglende udholdenhed og skævheder i holdningen. 

Du får værktøjerne til at udvikling individuelle behandlingsplaner og sikre, at barnet får den rette behandling. 

Corecare-education

Lær at identificere og forstå de subtile nuancer af muskeltonus – fra hypotoni til hypermobiltet – så du får en dybere fortåelse og derved kan støtte bløde og stive børn. 

Du får viden om hjernens regulering af muskeltonus, og værktøjerne til at kombinere din viden om barnets bevægemønster fra basiskurserne, så du kan igangsætte målrettede interventioner og optimere barnets motoriske færdigheder. 

Corecare-education

Styrk dine evner i at støtte babyers motoriske udvikling på vores workshop. 

Du lærer effektive teknikker til at hjælpe barnet i gang med at trille og krybe, og skærper dine evner i at optimere bevægelsesmønstret. 

Sammen med dine undervisere, får du muligheden for at finpudse dine færdigheder i at understøtte sunde rulle- og krybemønstre. 

Corecare-education

Hoftedysplasi hos spædbørn kan variere i sværhedsgrad og kompleksitet. 

På denne workshop lærer vi dig derfor, hvordan du kan anvende din grundviden om muskelsamarbejder fra basiskurserne til at understøtte den optimale hofteudvikling, ved at styrke hoftemusklernes synergi. 

Du får værktøjerne til at støtte korrekt hofteudvikling og forbedre spædbarnets motoriske resultater. 

Corecare-education

Sammen med dine undervidere og medkursister, får du på denne workshop mulighed for at træne og videreudvikle dine færdigheder. 

Vi tager udgangspunkt i din grundviden om kvalitet i bevægelse fra Corecare basiskurserne, og fokuserer på effektive teknikker til at hjælpe barnet med at komme i kravlestilling, lære at sætte sig op stabilt og optimere den motoriske udvikling for at sikre høj kvalitet i bevægelserne. 

Corecare-education

Træn konkrete metoder og styrk dine evner i at støtte barnet i at rejse sig og gå, så det sker med korrekt fodintegration. 

På denne workshop fokuserer vi på, hvordan du effektivt håndterer udfordringer som indad- og udaddrejninger af benene, samt tågang. 

Vi fylder din værktøjskasse, så du kan støtte barnet individuelt i de motoriske milepæle. 

DNS Pediatric courses

The DNS pediatric courses are based on neurophysiology, neuroanatomy, muscle physiology and kinesiology with an emphasis on diagnostics.

June 26th – 29th, 2025

Aimed at licensed health professionals (MD, DO, PT, DC, OT)

June 26th – 29th, 2025

Prerequisite for Pediatric 2 is Pediatric 1 course 

Kurser skræddersyet til jer

Er I flere deltage, kan vi sammensætte og tilpasse indhold og varighed til deltagernes interesser, behov og ønsker. 

Kontakt os på info@din-boernekiropraktor.dk for at høre om muligheder og pris. 

Ønsker du information om fremtidige kurser?

Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

Du kan altid melde dig af listen igen.

Kontakt din børnekiropraktor

Har du et forslag til et kursus (indenfor vores vidensfelt) 

– så er du velkommen til at skrive til os på
info@din-boernekiropraktor.dk.

Scroll to Top