ammehjælp

AMNING | VIDEN TIL FORÆLDRE

Vævsspændinger
& amning

Hvad er vævspændinger?

Måske har du fået at vide, at dit barn virker spændt i kroppen. Eller måske oplever du selv, at dit barn har en favoritside, ikke bryder sig om bestemte stillinger eller har svært ved at åbne munden ordentligt ved brystet.

Når vi taler om vævspændinger hos spædbørn, mener vi områder, hvor muskler og væv føles stramme eller ikke bevæger sig så frit som forventet.

Det kan for eksempel være omkring kæben, nakken eller halsen, men spændinger kan også findes andre steder i kroppen.

Læs også: Hvad mener vi egentlig med vævspændinger? > (indsæt link)

Kiropraktorens råd

Hvorfor kan jeg hjælpe?

Som børnekiropraktor med speciale i ammeproblemer, kan jeg hjælpe amningen på vej, når barnets evne til at sutte er en del af problemet.

Læs mere om mig >

Kan spændinger påvirke amningen?

Når dit barn ammer, skal tunge, kæbe, læber, kinder og svælg arbejde tæt sammen. Samtidig skal barnet kunne bevæge hoved, nakke og kæbe frit for at komme godt til brystet og sutte effektivt.

Derfor kan spændinger og nedsat bevægelighed have betydning for amningen.

Hvis dit barn for eksempel har svært ved at åbne munden, kan det være sværere at få et dybt tag om brystet. Og hvis det er svært eller ubehageligt at dreje hovedet til den ene side, kan barnet have lettere ved at amme ved det ene bryst end det andet.

Læs også: Sådan arbejder musklerne, når dit barn ammer > (indsæt link, henvis til webinar fagfolk)

Spændinger kan vise sig på mange måder

Et barn med vævspændinger kan have mange af de samme ammeudfordringer, som vi ser ved andre årsager til suttevanskeligheder.

Barnet kan for eksempel have svært ved at få fat om brystet, lave kliklyde, sutte yderligt på brystet, blive hurtigt træt, slippe brystet eller blive uroligt.

Men ingen af de tegn fortæller i sig selv, at dit barn har vævspændinger.

De samme tegn kan også ses ved for eksempel et stramt tungebånd, udfordringer med ammestillingen eller et umodent nervesystem.

Nogle tegn gør det mere sandsynligt, at spændinger eller nedsat bevægelighed er en del af forklaringen.

Tre tegn, der gør vævspændinger mere sandsynlige

Dit barn har en tydelig favoritside

Hvis dit barn helst kigger til den samme side og har sværere ved at dreje hovedet den anden vej, kan det være tegn på nedsat bevægelighed i nakken.

Det kan også vise sig under amningen. Måske fungerer amningen fint ved det ene bryst, mens det er sværere at få det til at fungere ved det andet.

Nogle gange kan det hjælpe at skifte ammestilling, så barnet kan beholde hovedet drejet i den retning, det foretrækker. Hvis amningen så bliver lettere, er det endnu et spor, der kan pege i retning af, at bevægeligheden spiller ind.

Læs også: Hvorfor foretrækker min baby det ene bryst? > (indsæt link)

Dit barn reagerer på bestemte bevægelser eller stillinger

Et typisk tegn på spændinger er, at nogle bevægelser eller stillinger virker ubehagelige for barnet. Måske bliver dit barn uroligt eller ked af det, når du flytter det fra den ene arm til den anden, drejer hovedet i en bestemt retning eller lægger det i bestemte stillinger.

Det kan også vise sig under amningen. Barnet kan for eksempel blive uroligt ved det ene bryst eller have svært ved at finde ro i en bestemt ammestilling.

Dit barn har nedsat bevægelighed – også uden for amningen

At dit barn har svært ved det ene bryst eller har svært ved at åbne munden, kan begge være tegn på nedsat bevægelighed. Særligt hvis du oplever det samme i andre situationer.

Hvis dit barn har svært ved at åbne munden ved brystet, så læg mærke til, hvordan det ser ud, når barnet gaber. Åbner barnet munden højt? Bevæger kæben sig frit og lige?

Og hvis dit barn foretrækker det ene bryst, har det så også en favoritside, når det sover, ligger og leger eller er på armen?

Når den samme begrænsning går igen i andre situationer, gør det spændinger og nedsat bevægelighed mere sandsynlige som en del af forklaringen.

Spændinger i kæben

Hvis dit barn har svært ved at åbne munden højt, eller kæben bevæger sig skævt, kan det skyldes spændinger omkring kæben.

Kæben er vigtig, når dit barn ammer. Den skal både kunne åbne godt og bevæge sig frit, når barnet tager fat og sutter.

Når barnet sænker underkæben, er bevægelsen samtidig med til at skabe det vakuum, der hjælper mælken ud af brystet.

Hos spædbørn er kæbeleddet endnu ikke færdigudviklet, og musklerne omkring kæben spiller derfor en vigtig rolle for at styre og stabilisere bevægelsen.

Som vi allerede har været inde på, kan spændinger omkring kæben også vise sig i andre situationer end ved brystet. Åbner dit barn munden højt, når det gaber? Bevæger kæben sig frit og lige?

Mistænker du spændinger i kæben? Se, hvad du kan prøve > (indsæt link til video)

Spændinger i nakken

Hvis dit barn helst drejer hovedet til den ene side eller virker utilpas, når hovedet drejes den anden vej, kan det skyldes spændinger eller nedsat bevægelighed i nakken.

Det kan få betydning for amningen, fordi barnet skal kunne dreje og placere hovedet frit ved brystet. Derfor kan nogle børn have lettere ved at amme ved det ene bryst end det andet.

Spændinger i nakken viser sig som regel også i andre situationer end ved brystet. Måske ligger dit barn ofte med hovedet drejet til den samme side eller har sværere ved at dreje hovedet den ene vej end den anden.

Mistænker du spændinger i nakken? Se, hvad du kan prøve > (indsæt link til video)

Spændinger andre steder i kroppen

Spændinger kan også sidde andre steder i kroppen end omkring kæben og nakken.

Hvis dit barn for eksempel har svært ved at bøje eller dreje kroppen til den ene side, spænder meget bagover eller ikke bryder sig om bestemte stillinger, kan det også gøre nogle ammestillinger sværere end andre.

Også her vil spændingerne som regel vise sig, når barnet ikke ammer. Hvis dit barn bevæger sig frit i andre situationer, er det mindre sandsynligt, at spændinger i kroppen er årsagen til problemerne ved brystet.

Virker dit barn spændt i kroppen? Se, hvad du kan prøve > (indsæt link til video)

Læs også: Hvorfor får babyer vævsspændinger? > (indsæt link)

Hvordan finder man så årsagen?

Når et barn har ammeudfordringer, er det første spørgsmål ikke, om barnet har spændinger.

Det første spørgsmål er, om ammeudfordringerne overhovedet skyldes barnets måde at sutte på.

Det gør de ikke altid. Ammeudfordringer kan også hænge sammen med andre forhold hos barnet, forhold hos mor eller samspillet mellem jer under amningen.

Læs også: Andre årsager til ammeudfordringer > (indsæt link)

Hvis det er barnets måde at sutte på, der giver problemer, er næste spørgsmål, hvorfor barnet har svært ved at sutte effektivt.

Mulige årsager til suttevanskeligheder

Der kan være flere forskellige forklaringer. Vævsspændinger er én af dem – men ikke den eneste.

Stramt tungebånd > (indsæt link)

Vævsspændinger

Umodent nervesystem > (indsæt link)

Ammestilling og samspillet mellem jer > (indsæt link)

Hvordan vurderer man vævspændinger?

Der findes ikke én test, der kan afgøre, om dit barn har spændinger, som påvirker amningen.

I stedet ser vi på, hvordan barnet bevæger sig. Kan det dreje hovedet lige godt til begge sider? Har det en tydelig favoritside? Kan det åbne munden højt? Og bevæger kæben sig frit og lige?

Derefter ser vi på, om det hænger sammen med det, der sker ved brystet.

Hvis dit barn for eksempel har svært ved at åbne munden, men sutter bedre, når kæben får støtte, fortæller det os noget. Det samme gælder, hvis en ændring i ammestillingen gør en tydelig forskel.

Det afgørende er ikke, om vi kan finde et område, der føles spændt. Det afgørende er, om det, vi finder, kan forklare det, barnet har svært ved.

Hvad ved vi fra forskningen?

Vi ved langt mindre om vævsspændinger og amning, end man måske skulle tro.

Der findes studier, som har fundet gode resultater af manuel behandling – blandt andet kiropraktisk behandling – sammen med ammevejledning hos børn med ammeproblemer.

Men studierne er få og små, og derfor skal resultaterne tolkes med forsigtighed.

Vi ved heller ikke særlig meget om, hvilke børn der har gavn af behandlingen. Og det er vigtigt. For jo bedre vi bliver til at indkredse, hvilke børn der faktisk har suttevanskeligheder på grund af spændinger, jo bedre kan vi også undersøge, om behandlingen virker.

Læs mere: Hvad ved forskningen om kropsbehandling og amning? > (henvis til webinar fagfolk)

Hvad kan du forvente af kropsbehandling?

Hvis spændingerne er årsagen til, at dit barn har svært ved at sutte, vil jeg forvente, at du kan mærke en forskel efter behandlingen. Måske åbner barnet munden bedre, tager lettere fat eller ligger mere afslappet ved brystet.

Spændinger kan godt komme igen, og derfor kan der være brug for mere end én behandling. Men hvis spændingerne er det, der gør amningen svær, bør du kunne mærke en positiv forskel ved brystet med det samme.

Hvis amningen er præcis den samme bagefter, er det relevant at spørge, om spændingerne overhovedet er det, der giver problemerne.

Hvad skal du tage med dig?

Spændinger kan påvirke amningen, hvis de begrænser de bevægelser, dit barn har brug for, når det sutter.

Du kan især få mistanke om spændinger, hvis dit barn har en tydelig favoritside, ikke bryder sig om bestemte bevægelser eller stillinger, eller hvis du også ser den nedsatte bevægelighed, når barnet ikke ammer.

Jo flere af de tegn du genkender, jo mere sandsynligt er det, at spændinger spiller ind.

Hvis du vælger at afprøve kropsbehandling, så læg mærke til, om noget ændrer sig ved brystet bagefter. Åbner dit barn munden bedre? Tager det lettere fat? Er der en tydelig forskel på amningen?

Hvis der ikke er nogen forskel, er spændingerne sandsynligvis ikke det, der gør amningen svær, og så giver det mening at lede efter en anden forklaring.

Mulige årsager til suttevanskeligheder

Hvis ammeudfordringerne skyldes barnets måde at sutte på, kan der være flere forskellige forklaringer. Her finder du viden om de mest almindelige årsager til suttevanskeligheder, hvordan de viser sig, og hvordan de vurderes.

Har du brug hjælp til amningen?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger bag udfordringerne, eller hvilken hjælp der er relevant for jer.

Udfyld kontaktformularen, så vender vores sekretær tilbage inden for klinikkens åbningstid.

Du kan også ringe til os på 9718 7913.

Kontakt din børnekiropraktor

Udfyld formularen herunder, så kontakter vores sekretær dig inden for klinikkens åbningstid.

Kontakt

Åbningstider

Mandag 8.00 - 17.00
Tirsdag 8.00 - 17.00
Onsdag 8.00 - 16.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 15.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Medlem af

© Din-boernekiropraktor.dk – 2026

Scroll to Top