Hvad betyder det?

Når din baby laver kliklyde under amningen, skyldes det, at barnet mister vakuum omkring brystet.

For at kunne trække mælken effektivt ud, skal tungen svøbe sig om brystet og danne en lufttæt forsegling omkring brystet. Når forseglingen brydes, slipper der luft ind, vakuummet forsvinder, og du hører den karakteristiske kliklyd.

Det sker af og til hos de fleste børn og er helt normalt – særligt hvis dit nedløb er kraftigt, eller barnet kortvarigt mister grebet om brystet.

Hvis din baby derimod klikker gennem en stor del af amningen, kan det være tegn på, at barnet har svært ved at holde vakuummet. Det kan gøre det sværere at overføre mælk effektivt.

Hvad kan det skyldes?

Der kan være flere årsager til, at din baby mister vakuummet under amningen.

Den ene mulighed er, at tungen ikke kan bevæge sig frit nok. Når underkæben sænkes under suttebevægelsen, følger tungen med. Hvis vævet under eller omkring tungen ikke er elastisk nok, kan tungen have svært ved at blive oppe omkring brystet, og vakuummet brydes. Det kan blandt andet skyldes vævsspændinger eller stramt tungebånd.

En anden mulighed er, at tungen mangler styrke eller udholdenhed. Barnet kan godt skabe vakuum i starten af måltidet, men har svært ved at holde det gennem hele amningen. Det ses blandt andet oftere hos for tidligt fødte børn og børn med et umodent nervesystem.

I sjældne tilfælde kan kliklyde også skyldes medfødte forhold i mundhulen, men langt oftere handler det om barnets måde at skabe og holde vakuum på.

Hvis kliklydene kun kommer en gang imellem, og dit barn ellers trives, tager på og amningen fungerer godt, er der som regel ingen grund til bekymring.

Kliklyde fortæller ikke i sig selv, hvad årsagen er. Hvis kliklydene skyldes en udfordring, står de sjældent alene. Der vil ofte også være andre tegn – enten hos barnet, hos dig eller i selve amningen. Derfor er det altid det samlede billede, der hjælper os med at forstå, hvad der ligger bag.

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvorfor din baby laver kliklyde under amningen, eller oplever du også andre udfordringer? Det kan være svært selv at finde den egentlige årsag.

Du er altid velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker en individuel vurdering af dig og dit barn.

Du kan også læse mere om de mulige årsager:

• Vævsspændinger >
• Stramt tungebånd >
• Umodent nervesystem og nedsat tungestyrke >

Du finder også guides, webinarer og andet materiale, der kan hjælpe dig med at forstå dit barns sutteteknik og amning endnu bedre.

Hvad betyder det?

Nogle babyer foretrækker det ene bryst frem for det andet. Det kan vise sig ved, at barnet helst vil ammes fra den ene side, afviser det andet bryst, ikke vil tage det ene bryst eller bliver frustreret, når du forsøger at lægge barnet til.

Hvis det kun sker indimellem, er der som regel ikke grund til bekymring. Hvis dit barn derimod konsekvent foretrækker det samme bryst gennem flere amninger, er det en god idé at undersøge hvorfor.

Det er sjældent tilfældigt, at en baby udvikler et favoritbryst. Heldigvis er årsagen ofte både ufarlig og mulig at afhjælpe.

Hvad kan det skyldes?

Overordnet skyldes et favoritbryst typisk én af to ting.

Barnet ligger bedre til ved det ene bryst

For nogle børn er det lettere at sutte fra det ene bryst end det andet. Det skyldes ofte vævsspændinger, som gør det sværere eller mindre behageligt at dreje hovedet eller ligge i bestemte ammestillinger. Hvis barnet har svært ved at finde ro og hvile i stillingen, vil det naturligt vælge den side, hvor amningen føles lettest.

Det kan også skyldes din anatomi. Hvis den ene brystvorte for eksempel er mere flad eller indadvendt, kan det være sværere for barnet at få et godt fat. I mange tilfælde kan en ændret ammestilling eller små justeringer af sutteteknikken gøre en stor forskel. (Link til tips og gode ammestillinger.)

Der er forskel på, hvor meget mælk barnet får

Hvis barnet ikke tømmer det ene bryst lige så effektivt som det andet, bliver brystet stimuleret mindre. Over tid kan det føre til, at mælkeproduktionen falder på den side. Når der kommer mindre mælk, vil mange børn naturligt begynde at foretrække det bryst, hvor de får mest mælk med mindst indsats.

Det betyder, at en forskel i mælkeproduktionen både kan være en årsag til – og en konsekvens af – at barnet udvikler et favoritbryst.

Hvis dine brystvorter er nogenlunde ens, og mælkeproduktionen er den samme, skyldes et favoritbryst ofte, at barnet har lettere ved at ligge eller sutte fra den ene side. Vævsspændinger er en hyppig årsag og kan påvirke både barnets komfort og sutteteknik.

Se hvordan du tester, hvad favoritbrystet skyldes

(video – skal der også være tekst?)

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby konsekvent foretrækker det ene bryst eller helt afviser det andet, kan det være en god idé at få undersøgt, hvad der ligger bag.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Vævsspændinger >
• Mælkeproduktion >
• Tips til ammestillinger og sutteteknik >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker en individuel vurdering af dig og dit barn.

Hvad betyder det?

Hvordan brystvorten ser ud efter amningen, kan give værdifulde oplysninger om, hvordan dit barn dier.

Hvis din brystvorte bliver flad, skæv, klemt eller læbestiftsformet efter amning, er det et tegn på, at brystvorten har været udsat for et uhensigtsmæssigt tryk under amningen.

En brystvorte bør som udgangspunkt have nogenlunde samme form, når barnet slipper, som før amningen.

Nogle mødre oplever samtidig smerter ved amning, mens andre ikke har gener. Brystvortens udseende er derfor ofte et bedre pejlemærke end smerter alene.

Hvad kan det skyldes?

Brystvorten bliver skæv

Hvis brystvorten konsekvent bliver skæv til den samme side efter amning, tyder det ofte på, at barnet belaster brystvorten mere i den ene side end den anden.

En hyppig årsag er vævsspændinger, som kan gøre det sværere for barnet at bevæge kæbe og tunge frit, bruge begge sider lige godt eller finde en behagelig stilling ved brystet.

Det kan også skyldes, at barnet ikke ligger optimalt ved brystet. I mange tilfælde kan små justeringer af ammestillingen gøre en stor forskel. (Link til ammestillinger og gode tips.)

Brystvorten bliver flad

Hvis brystvorten bliver helt flad efter amning, skyldes det, at barnet har klemt for hårdt om brystvorten.

Det sker typisk, fordi barnet danner et højere vakuum end nødvendigt for at holde fast på brystet eller få mælken til at løbe. Nogle mødre oplever samtidig, at brystvorten bliver hvid eller skifter farve efter amningen.

Et højt vakuum er ikke en hensigtsmæssig måde at die på. Tværtimod er det som regel en kompensationsstrategi, når barnet har svært ved at bruge tungen og kæben optimalt under amningen.

En hyppig årsag er stramt tungebånd eller kæbespændinger, som kan påvirke barnets sutteteknik og få barnet til at kompensere ved at danne et højere vakuum.

Brystvorten bliver læbestiftsformet

En læbestiftsformet brystvorte kan skyldes begge de ovenstående mekanismer.

Hvis brystvorten samtidig er skæv til den ene side, skyldes det oftere, at barnet belaster brystvorten ujævnt – typisk på grund af vævsspændinger eller en uhensigtsmæssig placering ved brystet.

Er brystvorten derimod læbestiftsformet uden at være tydeligt skæv, kan det også skyldes et højt vakuum, som barnet bruger til at kompensere for en mindre optimal sutteteknik. Det ses blandt andet ved stramt tungebånd.

Har du brug for hjælp?

Hvis din brystvorte gentagne gange bliver flad, skæv eller læbestiftsformet efter amning, kan det være en god idé at få undersøgt barnets sutteteknik.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Vævsspændinger >
• Stramt tungebånd >
• Kæbespændinger >
• Tips til ammestillinger og sutteteknik >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker en individuel vurdering af dig og dit barn.

Hvad betyder det?

Det er ikke meningen, at barnet skal trykke på brystvorten med gummerne under amningen. Hvis din baby gumler, tygger, klemmer, gnaver eller bider på brystet eller brystvorten, er det ofte et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin sutteteknik.

Det er normalt, at nyfødte “arbejder” lidt med brystet i starten af amningen, mens de finder en god rytme. I takt med at de bliver mere effektive til at die, aftager det som regel.

Hvis dit barn fortsætter med at gumle, tygge, klemme, gnave eller bide under amningen, er det en god idé at undersøge, hvorfor det sker. Det hjælper ikke barnet med at få mere mælk og kan samtidig give smerter eller sår på brystvorten.

Hvad kan det skyldes?

Barnet gumler på brystet

Hvis din baby gumler på brystet eller brystvorten, er det som regel et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin sutteteknik. At gumle hjælper ikke barnet med at få mælken ud af brystet og er derfor ikke en hensigtsmæssig måde at die på.

Nogle børn kan ligge længe og gumle uden at få drukket ret meget. Det ender ofte med, at barnet falder i søvn ved brystet eller bliver frustreret, fordi mælken ikke kommer effektivt.

En hyppig årsag er, at barnet har svært ved at koordinere tunge og kæbe. Det ses blandt andet ved neurologisk umodenhed, hvor barnet endnu ikke har udviklet en effektiv sutterytme.

Barnet bider for at holde fast på brystet

Brystvorten holdes normalt stabilt på plads i barnets mund af vakuum. Hvis barnet har svært ved at danne eller holde vakuum, kan det i stedet begynde at holde fast med gummerne.

En hyppig årsag er stramt tungebånd, som kan gøre det sværere at danne et stabilt vakuum. Det kan også skyldes, at tunge og kæbe ikke arbejder effektivt sammen, for eksempel på grund af neurologisk umodenhed.

Barnet bider på undersiden af brystvorten

Hvis det primært er undersiden af brystvorten, der bliver klemt eller bidt, skyldes det ofte, at tungen ikke ligger hen over den nederste gumme, som den normalt gør under amning.

Tungen fungerer som en beskyttende pude mellem brystvorten og gummerne. Hvis den ikke kommer langt nok frem, bliver brystvorten lettere klemt.

En hyppig årsag er stramt tungebånd eller vævsspændinger i halsregionen, som kan begrænse tungens bevægelighed.

Kæben spænder for meget

Nogle børn har en god sutteteknik og kan sagtens danne vakuum, men bider eller klemmer alligevel brystvorten, fordi kæbens muskler arbejder med en høj spænding.

I de tilfælde skyldes problemet ikke nødvendigvis, at barnet dier forkert, men at kæbespændinger gør det svært for barnet at slappe af i kæben under amningen.

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby ofte gumler, tygger, klemmer, gnaver eller bider på brystet, kan det være en god idé at få vurderet barnets sutteteknik. Det gælder især, hvis amningen gør ondt, eller hvis barnet virker til at have svært ved at få mælk nok.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Stramt tungebånd >
• Kæbespændinger >
• Neurologisk umodenhed >
• Ammestillinger og sutteteknik >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker en individuel vurdering af dig og dit barn.

Hvad betyder det?

Nogle oplever smerter, når barnet tager fat, mens andre har ondt under hele amningen. Hvornår smerten opstår, kan give vigtige spor om årsagen.

Det er almindeligt, at brystvorterne kan være ømme de første dage efter fødslen, mens de vænner sig til amningen. Mange oplever også en kortvarig ømhed ved de første sut, som aftager, når barnet begynder at die rytmisk.

Nogle mødre oplever desuden en kortvarig prikkende eller stikkende fornemmelse i brystet, når mælken løber til. Det er en normal fysiologisk reaktion.

Vedvarende smerter er derimod ikke normale og bør ikke ignoreres.

Selvom mange tror, at smerter “bare er en del af amning”, er der næsten altid en forklaring.

Hvad kan det skyldes?

Barnet får ikke ordentligt fat om brystet

Hvis barnet kun får fat yderligt på brystet, bliver det svært at opnå en effektiv og behagelig sutteteknik.

Der kan være mange forskellige årsager til, at barnet ikke får et dybt tag. En uhensigtsmæssig ammestilling er en af de hyppigste og samtidig den letteste at ændre, så det er ofte et godt sted at starte. (LINK)

Hvis det ikke løser problemet, kan årsagen blandt andet være, at barnet har svært ved at åbne munden tilstrækkeligt eller holde et stabilt tag. Det kan hænge sammen med problemer med kæbens funktion eller stramt tungebånd, men det kan også skyldes vævspændinger eller neurologisk umodenhed.

Barnet danner et højt vakuum

Nogle børn danner et højere vakuum end nødvendigt under amningen. Det kan give smerter, fordi brystvorten udsættes for et stort træk og tryk.

Mange oplever samtidig, at brystvorten bliver flad, skæv eller skifter farve efter amning.

Et højt vakuum er som regel en kompensation for, at barnet har svært ved at die effektivt. Det kan blandt andet hænge sammen med stramt tungebånd, problemer med kæbens funktion eller andre forhold, der påvirker barnets sutteteknik.

Barnet bider eller klemmer om brystet

Hvis barnet bider eller klemmer om brystet, skyldes det ofte, at barnet forsøger at holde fast på brystet, fordi de mekanismer, der normalt holder brystvorten på plads, ikke fungerer optimalt.

Det kan blandt andet hænge sammen med problemer med kæbens funktion eller stramt tungebånd.

Årsagen kan også være hos dig

Smerter ved amning skyldes ikke altid barnets sutteteknik. Tidligere rifter eller sår på brystvorten kan gøre området mere følsomt, og i nogle tilfælde kan svamp eller vasospasmer (Raynauds fænomen) være årsagen.

Svamp giver ofte en brændende smerte, som kan fortsætte mellem amningerne, mens vasospasmer typisk viser sig som skarpe, jagende smerter – ofte efter amningen – samtidig med at brystvorten bliver hvid og senere rød eller lilla, når blodforsyningen vender tilbage.

Har du brug for hjælp?

Hvis smerterne fortsætter, eller amningen gør så ondt, at du gruer for næste amning, kan det være en god idé at få vurderet både din ammeteknik og barnets sutteteknik.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager eller booke en konsultation, hvis du har brug for hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Hvis din baby ikke åbner munden nok, kan det være svært at få et godt tag om brystet. For at kunne die effektivt skal barnet åbne munden tilstrækkeligt, så en god mængde brystvæv kommer med ind i munden – ikke kun brystvorten.

Når barnet tager fat, skal brystvorten ramme den bløde del af ganen. Det er med til at udløse sutterefleksen og giver de bedste betingelser for en rolig og effektiv sutteteknik.

Hvis barnet har svært ved at åbne munden, får det ofte kun fat om brystvorten. Det kan gøre det sværere at overføre mælk effektivt og samtidig øge risikoen for smerter hos mor.

Hvad kan det skyldes?

Der kan være flere årsager, men de hyppigste er:

Problemer med kæbens funktion

For at kunne gabe helt op skal kæbeled og muskler arbejde frit sammen. Hvis der er spændinger eller nedsat bevægelighed omkring kæben, kan barnet have svært ved at åbne munden nok til at få et dybt tag om brystet.

Hos nogle børn ses det ved, at underkæben trækker til den ene side, når de åbner munden. Andre børn mangler stabilitet omkring kæbeleddet og begrænser derfor ubevidst mundåbningen for bedre at kunne kontrollere bevægelsen.

Stramt tungebånd

Når barnet tager fat om brystet, skal tungen kunne bevæge sig frem over underlæben og arbejde frit under brystet. Er tungebåndet stramt, kan denne bevægelse være begrænset – særligt når munden er åbnet helt.

For at kompensere vælger nogle børn derfor ikke at åbne munden helt. Det gør det lettere at føre tungen frem, men betyder samtidig, at barnet ofte får et mere overfladisk tag om brystet.

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby har svært ved at åbne munden nok, kan det være en god idé at få vurderet både sutteteknikken og de mulige årsager bag. Du kan læse mere om problemer med kæbens funktion og stramt tungebånd, eller booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Nogle babyer finder hurtigt brystet og får et godt tag. Andre søger længe, slipper igen, glider af brystet eller får kun fat om brystvorten.

Hvis din baby har svært ved at få fat om brystet, bliver starten på amningen ofte frustrerende for både dig og dit barn. Barnet kan blive utålmodigt, og du kan opleve smerter eller skulle forsøge flere gange, før barnet får fat.

At få et godt tag om brystet handler om mere end at finde brystvorten. Barnet skal åbne munden, føre brystvorten langt nok ind i munden og lukke tæt om brystet, så sutterefleksen kan sætte i gang. Først derefter kan barnet begynde at die effektivt.

Hvis din baby gentagne gange søger efter brystet, slipper igen eller ikke kan få fat, skyldes det ofte, at en eller flere af disse mekanismer ikke fungerer optimalt.

Hvad kan det skyldes?

Brystvorten kommer ikke langt nok ind i munden

For at barnet kan begynde at sutte, skal brystvorten føres langt nok tilbage i munden til at udløse sutterefleksen. Sker det ikke, vil barnet ofte søge efter brystet, slippe igen eller forsøge flere gange uden rigtigt at få fat.

Det skyldes ofte et samspil mellem mors og barns anatomi. Brystvortens form kan spille en rolle, men langt oftere handler det om, hvordan barnet lægges til.

Små justeringer i ammestillingen eller den måde, brystet præsenteres for barnet på, kan være nok til, at barnet pludselig får et dybt og stabilt tag. (Link til ammevejledning og ammestillinger.)

Sutterefleksen er ikke helt klar endnu

Nogle børn har svært ved at få sat gang i sutterefleksen, selv når brystvorten er placeret rigtigt. Barnet søger brystet, men får ikke lukket ordentligt om det og slipper igen.

Det ses hyppigere hos for tidligt fødte børn, fordi sutterefleksen udvikles sent i graviditeten. Men også børn født til termin kan have en umoden koordinering af de reflekser, der bruges under amning.

Hos mange børn kan mundstimulering være med til at modne de reflekser, der bruges under amningen. (Link til neurologisk umodenhed og mundstimulering.)

Ammestillingen giver barnet ubehag

Hvis barnet oplever ubehag ved brystet, kan det være svært at finde ro nok til at få ordentligt fat. Barnet slipper igen, bliver uroligt eller virker utilpas ved brystet.

Ubehaget skyldes ofte, at barnet ikke finder en behagelig stilling ved brystet. Vævsspændinger eller måden barnet bliver positioneret på kan gøre det svært at finde ro, og ubehaget kan overdøve barnets naturlige sultsignaler.

I de tilfælde fortsætter udfordringerne ofte også efter, at barnet har fået fat. Nogle børn har kun problemer ved det ene bryst, fordi kroppen belastes forskelligt fra side til side. (Link til vævsspændinger og ammevejledning.)

Tungen kommer ikke langt nok frem

For at få et godt tag om brystet skal tungen glide frem over den nederste gumme og svøbe sig omkring brystet. Det er den bevægelse, der hjælper med at trække brystvorten ind på den rigtige plads i munden.

Hvis tungen ikke kommer langt nok frem, kan barnet godt åbne munden og finde brystet, men have svært ved at få et stabilt tag. Barnet slipper igen eller får kun fat om brystvorten.

En hyppig årsag er stramt tungebånd, som begrænser tungens bevægelighed og gør det sværere at trække brystet ordentligt ind i munden.

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby gentagne gange har svært ved at få fat om brystet, er det en god idé at få vurderet både ammeteknikken og barnets sutteteknik. Små ændringer kan nogle gange være nok, mens andre børn har brug for hjælp til den bagvedliggende årsag.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Ammevejledning og ammestillinger >
• Neurologisk umodenhed og mundstimulering >
• Vævsspændinger >
• Stramt tungebånd >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker en individuel vurdering af dig og dit barn.

Hvad betyder det?

Nogle babyer får et dybt tag om brystet med det samme. Andre får kun fat om selve brystvorten eller glider gradvist længere og længere ud på brystvorten under amningen.

Hvis din baby kun sutter på brystvorten, kaldes det ofte et yderligt tag. Det betyder, at barnet ikke har fået nok brystvæv med ind i munden til at kunne die optimalt.

Når barnet kun har fat om brystvorten, bliver amningen ofte mindre effektiv. Barnet skal arbejde hårdere for at få mælk, og mange mødre oplever samtidig smerter eller ømme brystvorter.

Hvad kan det skyldes?

Barnet åbner ikke munden nok

For at få et dybt tag skal barnet åbne munden godt op og få hovedet let tilbage, så en god del af brystet kommer med ind i munden.

Hvis barnet ikke åbner munden tilstrækkeligt, ender det ofte med kun at få fat om brystvorten.

Det kan blandt andet skyldes problemer med kæbens funktion, vævspændinger i nakke og hals, stramt tungebåndeller en ammestilling, hvor barnet har svært ved at komme tæt nok på brystet.

Barnet glider ud på brystvorten

Nogle børn får et godt tag til at begynde med, men glider gradvist længere og længere ud på brystvorten, mens de dier.

En hyppig årsag er, at barnet har svært ved at holde et stabilt vakuum. Det ses blandt andet hos børn med neurologisk umodenhed, hvor tunge og kæbe endnu ikke arbejder stærkt nok sammen til at fastholde brystet gennem hele måltidet.

Det kan også skyldes, at tungen ikke svøber sig godt nok omkring brystet. Når grebet om brystet bliver ustabilt, glider barnet længere og længere ud på brystvorten. En hyppig årsag er stramt tungebånd, som begrænser tungens bevægelighed.

Endelig kan en uhensigtsmæssig ammestilling gøre det sværere for barnet at fastholde et dybt tag, så barnet gradvist mister grebet om brystet.

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby kun har fat om brystvorten eller glider ud på brystet under amningen, kan det være en god idé at få vurderet både ammeteknikken og barnets sutteteknik.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Problemer med kæbens funktion >
• Vævsspændinger >
• Stramt tungebånd >
• Neurologisk umodenhed >
• Ammevejledning og ammestillinger >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Nogle babyer bliver vrede ved brystet, slipper brystet, hopper af og på, græder eller skubber sig væk, når de bliver lagt til. Andre spænder i kroppen, laver flitsbue eller virker urolige under hele amningen.

Det kan være noget af det mest frustrerende som forælder. Dit barn virker sultent og søger brystet, men bliver alligevel vredt, slipper brystet eller afviser det, når det er tid til at spise.

Der kan være mange årsager. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvornår dit barn bliver frustreret. Sker det lige, når barnet bliver lagt til? Mens I venter på, at mælken løber til? Under nedløbet? Eller først efter nogle minutter? Tidspunktet giver ofte et vigtigt spor om, hvad der kan ligge bag.

Hvad kan det skyldes?

Mælken kommer for langsomt

Nogle børn bliver utålmodige, mens de venter på, at mælken løber til. De tager fat, slipper igen, bliver vrede eller frustrerede og forsøger måske flere gange, før de falder til ro.

Det kan skyldes, at nedløbet er lidt forsinket, eller at barnet skal arbejde hårdere for at få mælken ud af brystet. Men det kan også handle om barnets forventninger.

Hvis dit barn gennem en periode har oplevet, at mælken kommer lettere fra det ene bryst end det andet, kan det begynde at foretrække det bryst, hvor det får den største belønning.

Det samme kan også ses hos børn, som er vant til flaske, hvor mælken ofte løber hurtigere end ved brystet.

Hvis dit barn bliver utålmodigt, så snart det bliver lagt til, men falder til ro, når mælken løber, kan det være et tegn på, at det er ventetiden, der frustrerer.

(Link til artikel om mælkeproduktion, favoritbryst og paced bottle feeding.)

Mælken løber for hurtigt

Nogle babyer bliver frustrerede, fordi mælken løber hurtigere, end de kan følge med. De slipper brystet, hoster, kløjes, hopper af og på eller virker urolige, når mælken løber til.

Læg mærke til, hvornår dit barn bliver frustreret. Sker det primært under nedløbet, kan det være et tegn på, at mælkeflowet er for kraftigt.

Hos mange børn hjælper det at lade lidt mælk løbe fra, inden barnet lægges til. Efterhånden som barnet bliver større, bliver det som regel også bedre til at håndtere et kraftigt nedløb.

Nogle babyer søger også brystet for at finde ro – ikke fordi de er sultne. Hvis barnet allerede er mæt, kan det blive frustreret over, at der fortsat kommer mælk, selvom det egentlig bare havde brug for tryghed og nærhed.

(Link til artikel om sut og suttetrang.)

Ammestillingen giver barnet ubehag

Selvom dit barn er sultent, kan det være svært at spise, hvis det ikke kan finde en behagelig stilling ved brystet. Barnet søger brystet, men slipper måske igen, vrider sig eller bliver uroligt, fordi kroppen ikke finder ro.

Hvis ammestillingen er en del af årsagen, vil du ofte opleve, at nogle ammestillinger fungerer bedre end andre. Nogle børn er også mere tilfredse ved det ene bryst, fordi kroppen belastes forskelligt fra side til side.

Det kan skyldes vævsspændinger, som gør det svært at finde en behagelig stilling, men små ændringer i ammestillingen kan også gøre en stor forskel.

(Link til vævsspændinger og ammevejledning.)

Ondt i maven

Hvis dit barn har ondt i maven eller andre fordøjelsesgener, kan ubehaget blive værre, når barnet spiser. Barnet bliver uroligt ved brystet, slipper måske brystet eller virker utilfreds, selvom det stadig gerne vil spise.

Hvis maven er en del af årsagen, vil du ofte opleve, at amningen starter fint, men at frustrationen først opstår efter nogle minutter eller når barnet bliver lagt til igen efter en bøvsepause.

Nogle børn har glæde af lidt mindre måltider med kortere mellemrum, så maven ikke fyldes helt så hurtigt.

(Link til fordøjelsesproblemer og kolik-baby.dk.)

Barnet arbejder for hårdt for mælken

For nogle børn kræver det for meget arbejde at få mælken ud af brystet. De bruger mange kræfter på at die, men får ikke nok ud af indsatsen. Det kan hurtigt føre til frustration under amningen.

Det ses ofte sammen med andre tegn på suttevanskeligheder. Hvis dit barn arbejder for hårdt for mælken, vil du ofte også genkende flere af de andre tegn på denne side. Det kan for eksempel være, at barnet laver kliklyde, kun sutter på brystvorten, bider eller klemmer om brystet eller bliver hurtigt træt under amningen.

De forskellige tegn peger sjældent på én bestemt årsag. Men når du ser dem i sammenhæng, bliver det lettere at forstå, hvad der kan ligge bag.

Læs derfor videre om de tegn, du også genkender. De kan hjælpe dig med at komme tættere på den bagvedliggende årsag.

Har du brug for hjælp?

Hvis din baby bliver vred ved brystet, slipper brystet, hopper af og på eller bliver frustreret under amningen, er det sjældent uden grund. Flere forskellige årsager kan give den samme oplevelse, og ofte er det kombinationen af flere tegn, der peger på den bagvedliggende forklaring.

Du kan læse mere om de mest almindelige årsager:

• Ammevejledning og ammestillinger >
• Vævsspændinger >
• Problemer med kæbens funktion >
• Stramt tungebånd >
• Neurologisk umodenhed >
• Mælkeproduktion og nedløb >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Nogle babyer falder stille i søvn ved brystet, når de er mætte og har spist godt. Det er helt normalt.

Men nogle børn bliver trætte, før de er færdige med at spise. De slipper brystet, falder i søvn efter få minutter eller skal vækkes igen og igen for at fortsætte amningen.

Det kan være svært at vide, om dit barn falder i søvn, fordi det er mæt – eller fordi det bruger for mange kræfter på at spise.

Læg derfor mærke til, hvornår dit barn falder i søvn. Sker det efter få minutters amning? Efter kort tids aktiv synkning? Eller først når måltidet er ved at være slut? Tidspunktet kan give et vigtigt spor om, hvad der ligger bag.

Hvad kan det skyldes?

Dit barn arbejder for hårdt for mælken

Hvis dit barn skal bruge mange kræfter på at få mælken ud af brystet, bliver det hurtigere træt. Nogle børn falder derfor i søvn, før de når at blive mætte.

Det ses især hos nyfødte, som stadig er ved at udvikle en effektiv sutteteknik, men det kan også ses hos større børn, hvis amningen ikke fungerer optimalt.

Hvis årsagen er dit barns sutteteknik, vil du ofte også genkende andre tegn. Det kan for eksempel være, at dit barn laver kliklyde, kun sutter på brystvorten, bider eller klemmer om brystet eller bliver frustreret ved brystet.

Læs videre under de tegn, du også genkender. De kan hjælpe dig med at komme tættere på den bagvedliggende årsag.

Dit barn får for lidt mælk

Hvis dit barn ikke får nok mælk under amningen, bliver det hurtigt træt. Det bruger de sidste kræfter på at die og falder måske i søvn, selvom det egentlig ikke er blevet mæt.

Det kan skyldes, at mælkeproduktionen er for lav. Men det kan også skyldes, at dit barn har svært ved at få mælken ud af brystet, selvom der er mælk nok.

Når barnet får for lidt mælk, får det også mindre energi til næste amning. Det betyder, at barnet hurtigere bliver træt, og så kan det blive endnu sværere at få nok mælk. På den måde kan problemet let udvikle sig til en ond cirkel.

Hvis dit barn får for lidt mælk, vil du ofte opleve, at det vågner kort tid efter amningen, gerne vil spise igen eller har svært ved at tage tilstrækkeligt på. Nogle børn følger heller ikke deres vægtkurve som forventet eller har færre våde bleer end normalt.

(Link til mælkeproduktion, tegn på suttevanskeligheder og trivsel/vægt.)

Mit barn sover generelt meget

Nogle nyfødte sover mere end andre og kan være svære at vække, når det er tid til at spise. De falder måske hurtigt i søvn igen, selvom de ikke har spist færdigt.

Det ses hyppigere hos for tidligt fødte børn og hos børn med gulsot. Men også børn født til termin kan være mere søvnige de første uger, fordi deres nervesystem stadig er umodent.

Hvis dit barn generelt sover meget, skal vækkes til de fleste måltider eller er svært at holde vågent under amningen, kan det være en del af forklaringen på, at barnet falder i søvn ved brystet.

(Link til neurologisk umodenhed.)

Har du brug for hjælp?

Hvis dit barn ofte falder i søvn ved brystet, før måltidet virker afsluttet, kan det være svært selv at finde ud af, hvorfor det sker.

Læg især mærke til, om du også genkender nogle af de andre tegn på denne side. Det er ofte kombinationen af flere tegn, der giver de bedste spor om, hvad der ligger bag.

Læs videre under de tegn, du genkender hos dit barn, eller dyk ned i de mest almindelige årsager:

• Tegn på suttevanskeligheder >>
• Mælkeproduktion >>
• Neurologisk umodenhed >>
• Trivsel og vægtudvikling >>

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Det er helt naturligt at blive bekymret, hvis dit barn ikke tager nok på. For de fleste forældre er vægten et af de vigtigste tegn på, om barnet trives.

Det er dog vigtigt at vide, at vægten ikke fortæller hele historien. Nogle børn tager langsomt på i en periode og trives alligevel fint, mens andre har brug for hjælp til at finde årsagen.

Hvis dit barn ikke følger sin vægtkurve som forventet, er det vigtigt at få undersøgt hvorfor. Jo tidligere årsagen findes, desto lettere er det som regel at hjælpe.

Hvad kan det skyldes?

Der er sjældent én enkel forklaring, når et barn ikke tager tilstrækkeligt på. Hos nogle handler det om mælkeproduktionen. Hos andre får barnet ikke overført nok mælk fra brystet, selvom produktionen er fin. Og nogle gange spiller både morens og barnets forhold en rolle samtidig.

Hvis årsagen ligger i barnets sutteteknik, vil du ofte også kunne genkende andre tegn under amningen. Det kan for eksempel være, at barnet klikker ved brystet, kun sutter på brystvorten, bliver hurtigt træt, har svært ved at få fat eller ofte slipper brystet.

Læs derfor også om de tegn, du genkender hos dit barn. De kan hjælpe dig med at forstå, om suttevanskeligheder kan være en del af forklaringen.

Det er vigtigt, at du ikke står alene

Hvis dit barn ikke tager nok på, er det vigtigt, at du har et godt fagligt bagland omkring dig.

Din sundhedsplejerske følger barnets trivsel og vægtudvikling og kan hjælpe med at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser eller støtte. Mange sundhedsplejersker har også efteruddannelse i amning eller kan henvise dig til en ammevejleder med særlige kompetencer.

Denne side har primært fokus på suttevanskeligheder. Formålet er at hjælpe dig med at genkende de tegn, der kan pege på, at amningen ikke fungerer optimalt. Men når et barn ikke tager nok på, er det vigtigt at se på hele situationen – både barnet, amningen og dig som mor.

Har du brug for hjælp?

Hvis du er bekymret for dit barns vægtudvikling, bør du altid tage det op med din sundhedsplejerske eller læge.

Mistænker du samtidig, at dit barn har suttevanskeligheder, kan du læse videre om de tegn, du genkender, eller booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at vurdere barnets sutteteknik.

Hvad betyder det?

Det er helt normalt, at babyer i perioder vil ammes meget hyppigt. Mange oplever dage eller tidspunkter, hvor barnet næsten vil ligge ved brystet hele tiden. Det ses ofte om aftenen eller i perioder med hurtig udvikling.

Men hvis dit barn gennem længere tid virker sultent kort efter hver amning, aldrig rigtig bliver tilfreds eller kun falder til ro ved brystet, kan det være en god idé at se nærmere på, hvorfor.

Læg mærke til, hvornår dit barn søger brystet igen. Virker barnet sultent? Eller søger det brystet for at finde ro? Det kan give et vigtigt spor om, hvad der ligger bag.

Hvad kan det skyldes?

Dit barn får for lidt mælk

Hvis dit barn ikke får nok mælk ved amningerne, vil det ofte søge brystet igen kort tid efter. Barnet falder måske hurtigt til ro ved brystet, men virker snart sultent igen, fordi det ikke er blevet ordentligt mæt.

Det kan skyldes, at mælkeproduktionen er for lav. Men det kan også skyldes, at dit barn har svært ved at få mælken ud af brystet, selvom der er mælk nok.

Hvis barnets sutteteknik er en del af årsagen, vil du ofte også genkende andre tegn – for eksempel kliklyde, at barnet kun sutter på brystvorten, bliver hurtigt træt under amningen eller har svært ved at få fat om brystet. Læs videre under de tegn, du også genkender. De kan hjælpe dig med at komme tættere på den bagvedliggende årsag.

(Link til mælkeproduktion, tegn på suttevanskeligheder og trivsel/vægt.)

Dit barn søger brystet for at finde ro

Brystet er ikke kun mad. At sutte virker også beroligende, og derfor søger mange babyer brystet, når de oplever uro eller ubehag.

Hos nogle børn skyldes det et stort behov for nærhed. Hos andre er det kroppens måde at håndtere ubehag på – for eksempel hvis barnet har spændinger i kroppen eller ondt i maven. Barnet søger brystet for at finde ro, men fordi der samtidig kommer mælk, kan det komme til at spise mere, end det egentlig har behov for.

Hos nogle børn kan overspisning give mere uro eller ubehag i maven, så barnet igen søger brystet for at blive beroliget. På den måde kan der opstå en ond cirkel, hvor barnet virker til at ville ammes hele tiden, selvom sult ikke er den eneste forklaring.

Læg mærke til, om dit barn bliver roligt, så snart det kommer til brystet, eller om det virker utilfreds, når mælken begynder at løbe. Det kan være et vigtigt spor om, hvorfor barnet søger brystet.

(Link til suttetrang, sut, vævsspændinger og fordøjelsesproblemer.)

Dit barn arbejder for hårdt for mælken

Hvis dit barn skal bruge mange kræfter på at få mælken ud af brystet, bliver det hurtigere træt og får måske ikke spist nok ved den enkelte amning. Barnet bliver derfor sultent igen kort tid efter.

Hvis årsagen er dit barns sutteteknik, vil du ofte også genkende andre tegn. Det kan for eksempel være, at dit barn laver kliklyde, kun sutter på brystvorten, bider eller klemmer om brystet eller bliver frustreret ved brystet.

Læs videre under de tegn, du også genkender. De kan hjælpe dig med at komme tættere på den bagvedliggende årsag.

Har du brug for hjælp?

Hvis dit barn vil ammes hele tiden, kan det være svært at vide, om det skyldes sult, et stort behov for at sutte eller udfordringer med amningen.

Læg især mærke til, om du også genkender nogle af de andre tegn på denne side. Det er ofte kombinationen af flere tegn, der giver de bedste spor om, hvad der ligger bag.

Du kan læse videre under de tegn, du genkender hos dit barn, eller om de mest almindelige årsager:

• Tegn på suttevanskeligheder >
• Mælkeproduktion >
• Trivsel og vægtudvikling >
• Suttetrang og sut >
• Fordøjelsesproblemer >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Det er helt normalt, at babyer sluger en smule luft under en amning – særligt hvis mælken løber hurtigt. Derfor har de fleste børn også brug for at bøvse efter et måltid.

Hvis dit barn derimod sluger meget luft, kan det blive oppustet, bøvse ofte eller virke uroligt under eller efter amningen.

For at kunne die effektivt skal barnet holde et tæt segl om brystet. Hvis seglet brydes under amningen, kommer der luft ind i munden samtidig med, at barnet sutter, og noget af luften ender i maven.

Læg mærke til, om dit barn også laver kliklyde, spilder mælk fra mundvigen, slipper brystet eller virker uroligt under amningen. Det kan give et vigtigt spor om, hvad der ligger bag.

Luft i maven skyldes dog ikke altid, at barnet sluger luft under amningen. Luft dannes også helt naturligt af bakterierne i tarmen som en del af fordøjelsen.

(Link til fordøjelsesproblemer.)

Hvad kan det skyldes?

Læberne slutter ikke tæt om brystet

For at barnet kan holde et tæt segl om brystet, skal læberne slutte godt omkring brystvævet og typisk være let krænget udad – det, mange kalder en burgermund.

Hvis læberne ikke slutter tæt, slipper der luft ind, samtidig med at barnet sutter. Du vil ofte også opleve, at der løber mælk ud af mundvigen under amningen.

Det kan skyldes, at dit barn ikke ligger optimalt ved brystet. Men det kan også skyldes et stramt læbebånd eller, at barnet spænder læberne for at holde fast om brystet, fordi det kompenserer for andre udfordringer med sutteteknikken.

Hvis du også genkender andre tegn på suttevanskeligheder, kan de hjælpe dig med at forstå, hvad der ligger bag. Læs videre under de symptomer, du også oplever.

(Link til læbebånd og ammevejledning.)

Dit barn har svært ved at holde vakuummet

For at dit barn kan få mælken effektivt ud af brystet, skal det danne et stabilt vakuum. Det sker, når tungen, ganen og kinderne arbejder sammen om at holde brystet tæt omsluttet under amningen.

Hvis dit barn har svært ved at holde vakuummet, brydes forseglingen omkring brystet. Der kommer luft ind i munden, og samtidig bliver det sværere for dit barn at få mælken ud af brystet.

Du vil ofte opleve, at dit barn laver kliklyde, slipper brystet gentagne gange eller glider længere og længere ud på brystvorten under amningen.

Det kan skyldes, at dit barn ikke ligger optimalt ved brystet. Men det kan også skyldes stramt tungebånd eller vævsspændinger, som gør det svært at koordinere bevægelserne under amningen.

Hvis du også genkender andre tegn på suttevanskeligheder, kan de hjælpe dig med at forstå, hvad der ligger bag. Læs videre under de symptomer, du også oplever.

(Link til ammevejledning, stramt tungebånd og vævsspændinger.)

Mælkeflowet passer ikke barnet

Nogle børn sluger mere luft, fordi de har svært ved at følge mælkeflowet. Hvis mælken løber meget hurtigt, kan barnet slippe brystet for at få kontrol over strømmen, før det tager fat igen.

Andre børn slipper brystet flere gange, fordi de skal arbejde længe, før mælken begynder at løbe. Hver gang barnet slipper og tager fat igen, kan der komme luft med ned.

Hvis du oplever, at dit barn sluger meget luft, så læg mærke til, hvornår det sker. Er det især under nedløbet, eller mens barnet venter på, at mælken løber? Det kan være et vigtigt spor om, hvad der ligger bag.

(Link til mælkeproduktion og nedløb.)

Noget gener dit barn under amningen

Nogle børn slipper brystet, fordi noget gener dem under amningen. Det kan være luft i maven, mavekneb, ubehag ved ammestillingen eller spændinger i kroppen.

Selvom dit barn er sultent, kan ubehaget gøre, at det bliver uroligt, vrider sig eller slipper taget gentagne gange.

Hver gang barnet slipper brystet og tager fat igen, kan der komme luft med ned. Det kan derfor være svært at vide, om luften i maven er den egentlige årsag til uroen – eller om dit barn sluger luft, fordi noget andet gør det uroligt under amningen.

Hvis du oplever, at dit barn er mere tilfreds i bestemte ammestillinger eller ved det ene bryst end det andet, kan det være et tegn på, at kroppen spiller en rolle.

(Link til vævsspændinger, fordøjelsesproblemer og ammevejledning.)

Har du brug for hjælp?

Hvis dit barn sluger meget luft under amningen, er det sjældent et problem i sig selv. Det er ofte et tegn på, at noget i barnets sutteteknik eller ammesituationen kan forbedres.

Læg især mærke til, om du også genkender andre tegn som kliklyde, mælk der løber ud af mundvigen, at dit barn kun sutter på brystvorten eller ofte slipper brystet. Det er ofte kombinationen af flere tegn, der giver de bedste spor om, hvad der ligger bag.

Du kan læse videre under de tegn, du genkender, eller om de mest almindelige årsager:

• Kliklyde under amningen >>
• Min baby sutter kun på brystvorten >
• Stramt tungebånd >
• Læbebånd >
• Vævsspændinger >
• Fordøjelsesproblemer >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.

Hvad betyder det?

Nogle babyer hoster, kløjs eller får mælken galt i halsen under amningen. Det kan se voldsomt ud, men er ofte barnets måde at beskytte luftvejene på.

Læg mærke til, hvornår det sker. Kommer hosten lige, når mælken løber til? Sker det flere gange under amningen? Eller kun ved det ene bryst? Tidspunktet kan give et vigtigt spor om, hvad der ligger bag.

Hvad kan det skyldes?

Mælken løber for hurtigt

Den hyppigste årsag er, at mælken løber hurtigere, end dit barn kan nå at synke.

Du vil ofte opleve, at dit barn hoster, kløjs, slipper brystet eller virker overvældet, lige når mælken løber til. Nogle børn tager hurtigt fat igen, mens andre bliver frustrerede og har svært ved at fortsætte amningen.

Hvis det især sker i starten af amningen eller under nedløbet, kan det være et tegn på, at mælkeflowet er for kraftigt.

Hvis du oplever, at dit barn bliver overvældet af nedløbet, kan du prøve at lade lidt mælk løbe fra, inden du lægger barnet til. Hos nogle hjælper det også at justere ammestillingen, så barnet får bedre mulighed for at følge mælkeflowet.

Efterhånden som dit barn bliver større, bliver det som regel også bedre til at koordinere sutte-, synke- og vejrtrækningsrytmen, og for mange forsvinder problemet helt af sig selv.

(Link til mælkeproduktion, nedløb og ammevejledning.)

Dit barn har endnu ikke en stabil sutte-, synke- og vejrtrækningsrytme

For at kunne ammes skal dit barn sutte, synke og trække vejret i en rolig rytme. Hos nogle børn er den koordinering endnu ikke helt på plads.

Du vil ofte opleve, at tempoet skifter meget under amningen. Dit barn kan sutte hurtigt, holde lange pauser, hoste eller miste rytmen flere gange i løbet af måltidet.

Det ses hyppigere hos for tidligt fødte børn, men også nogle børn født til termin har brug for lidt længere tid til at modne disse reflekser.

Hvis du oplever, at dit barn skifter meget mellem hurtige sut, pauser og hoste, kan det være et tegn på, at rytmen endnu ikke er helt moden.

(Link til neurologisk umodenhed.)

Dit barn har svært ved at styre mælken i munden

Når dit barn ammes, hjælper tungen med at holde brystet stabilt, føre mælken bagud i munden og udløse synkerefleksen.

Hvis det ikke fungerer optimalt, kan dit barn have sværere ved at styre mælken. Det kan betyde, at barnet hoster eller kløjs under amningen.

Hvis det er en del af årsagen, vil du ofte også genkende andre tegn på suttevanskeligheder. Dit barn kan for eksempel lave kliklyde, sluge meget luft, have svært ved at holde fast om brystet eller kun sutte på brystvorten.

Læs videre under de symptomer, du også genkender. Det er ofte kombinationen af flere tegn, der giver de bedste spor om, hvad der ligger bag.

(Link til kliklyde, luftslugning og de øvrige symptomer.)

Har du brug for hjælp?

Hvis dit barn af og til hoster eller kløjs ved brystet, er det ofte helt ufarligt. Men hvis det sker ved de fleste amninger, gør dit barn uroligt eller påvirker amningen, kan det være en god idé at finde ud af, hvad der ligger bag.

Læg især mærke til, om du også genkender andre tegn på suttevanskeligheder. Det er sjældent ét enkelt tegn, der giver svaret. Men når flere tegn optræder sammen, bliver det lettere at forstå, hvad der kan ligge bag.

Du kan læse videre om de mest almindelige årsager:

• Ammevejledning og ammestillinger  >>
• Mælkeproduktion og nedløb >>
• Neurologisk umodenhed >>

Du kan også læse videre under de tegn, du genkender:

• Min baby laver kliklyde under amningen >
• Min baby sluger meget luft under amningen >
• Min baby har svært ved at få fat om brystet >
• Min baby bliver vred og slipper brystet >

Du er også velkommen til at booke en konsultation, hvis du ønsker hjælp til at finde årsagen.